Hjælp til at forstå bilag C1, C2 og C3

Første skridt til at besvare spørgsmål 2 er at forstå de tre bilag. Det gør vi ved at kigge grundigt på hvert bilag enkeltvis. Her kigger vi efter:

• Hvad viser figuren/ interviewet/ videoklippet? Viser bilaget noget om unges adfærd på sociale medier eller noget om de sociale mediers betydning for identitetsdannelsen?
• Hvilke metodiske styrker og svagheder har bilaget?

Nedenfor beskriver vi, hvad vi lægger mærke til, når vi kigger på bilagene.

C1

Figur 1

Figur 1 viser, hvilke typer af sociale medier unge mellem 16-34 år bruger. Figuren er delt op efter forskellige aldersgrupper og forskellige sociale medier. Vi kan bruge bilaget til at sige noget om unges adfærd på sociale medier, da vi både kan sige noget om, hvilke sociale medier, der bruges mest, men også hvilken aldersgruppe, der bruger de forskellige medier.

I forhold til metodiske styrker og svagheder, så er figur 1’s styrke det store antal respondenter, der gør det muligt at udlede generelle tendenser om unges adfærd på sociale medier. Figuren har altså en høj generaliserbarhed. Spørgsmålet er dog, hvor stor en del af stikprøven, der er relevant i forhold til at besvare spørgsmålet. Det afhænger af, hvordan man definerer unge. Er personer på 34 f.eks. unge? Vi kan se, at i resten af bilag C1 er respondenterne 12-18 år, i bilag C2 er interviewpersonerne 13 år og i bilag C3 er interviewpersonerne 16-17 år. Det er derfor sandsynligvis kun aldersgruppen 16-19 årige, der er relevant for at besvare spørgsmål 2. Eftersom vi ikke ved ud fra figuren, hvor stor aldersgruppen 16-19 år er, så ved vi ikke, hvilken størrelse vores stikprøve reelt er. Det er et metodisk problem.

Derudover er det kun unge, der bruger sociale medierne mindst én gang om ugen, der er udvalgt. Ud fra figuren kan vi altså ikke genera...