Her kan du finde vores eksempelbesvarelse af delopgave C: Økonomisk samarbejde i EU, der blev stillet d. 31. maj 2018 i eksamenssættet "Løsninger". Du kan bruge eksempelbesvarelsen som inspiration til din egen besvarelse.
Opgaveformuleringerne lyder:
"2. Undersøg, hvilke mønstre der på baggrund af bilag C1 kan udledes om den aktuelle økonomiske situation i udvalgte EU-lande. Undersøgelsen skal understøttes af relevante beregninger, og du skal anvende viden om økonomiske sammenhænge.
3. Diskutér, hvilke positive og negative konsekvenser eurosamarbejdet og Tysklands økonomiske politik har for den økonomiske vækst i EU. Diskussionen skal tage udgangspunkt i bilag C2, og du skal anvende viden om økonomiske politikker."
Uddrag fra spørgsmål 3
Ekspansiv finanspolitik begrænses gennem eurosamarbejdet
Eurosamarbejdet indebærer Stabilitets- og Vækstpagten, der forsøger at fjerne landenes mulighed for at føre ekspansiv finanspolitik i nedgangstider og lavkonjunktur. Muligheden fjernes ved at statsbudgettet ikke må gå i for stort underskud. Dermed bliver det svært at bruge keynesianismens anbefaling om at investere sig ud af krisetider. Begrænsningen kan derfor ses som en negativ konsekvens af eurosamarbejdet, fordi lande i lavkonjunkturer har dårligere mulighed for at føre konjunkturpolitik.
Euroen fjerner muligheden for devalueringer
Den fælles valuta, og den koordinerede pengepolitik i ECB, gør det umuligt for enkeltlande at devaluere, som de kunne med deres egen valuta. Fjernelsen af denne mulighed kan betragtes negativt fordi de enkelte lande ikke længere kan devaluere for at forbedre konkurrenceevnen gennem lavere priser. I det perspektiv mangler landene nu et økonomisk redskab til at skabe vækst. Hvis der er reelle konkurrenceevneforskelle mellem landene i eurozonen kan de altså ikke længere håndteres gennem forskellige valutakurser.
Begrænsninger på finanspolitik og devaluering kan være positivt for væksten
Ved at begrænse mulighederne for ekspansiv finanspolitik og devalueringer tvinges landene til at se på andre tiltag for at forbedre deres konkurrenceevne, f.eks. gennem produktivitetsforbedringer.
Dermed bliver det ikke muligt at føre kortsigtet politik hvor et lands problemer blot flyttes til samhandelspartnere. Det kunne førhen ske ved f.eks. at sænke priserne gennem devaluering. Nu kan problemerne ikke flyttes, men må løses gennem strukturpolitiske tiltag som skaber produktivitetsforbedringer eller øger arbejdsudbuddet, hvilket kan skabe vækst i EU på længere sigt.
