Hjælp til at forstå C1, C2 og C3

For at kunne svare på opgaveformuleringen, så er vi nødt til først at forstå bilagene. Det gør vi ved at kigge grundigt på dem enkeltvis. Vi ved fra opgaveformuleringen, at vi skal undersøge danskernes holdning til håndtering af klimaproblematikken samt vurdere bilagenes metodiske styrker og svagheder i forhold til at sige noget om danskernes holdning til håndtering af klimaproblematikken. Vi kigger derfor efter to ting:

1. Hvad siger bilagene om danskernes holdning til håndtering af klimaproblematikken?
2. Hvilke metodiske styrker og svagheder har bilagene?

Nedenfor beskriver vi, hvad vi lægger mærke til, når vi kigger på bilagene.

C1

Figur 1

Figur 1 viser respondenternes holdning til i hvor høj grad seks forskellige aktører har ansvaret for at bidrage til at håndtere klimaudfordringen. Vi kan bruge figuren til at sige noget om, hvem danskerne mener har et ansvar for at bidrage til at håndtere klimaproblematikken.

Figur 1’s data er fra et web-baseret spørgeskema lavet af Concito. Spørgeskemaet har 1076 respondenter som ifølge note 2 er tilfældigt udtrukket. Vi ved, at man typisk vil sige, at en stikprøvestørrelse skal være på ca. 1000 for at kunne udtale om hele den danske befolkning. Det lever stikprøven op til. Stikprøvestørrelsen og at den er udtrukket tilfældigt styrker figurens generaliserbarhed. Vi ved dog, at en ulempe ved web-baserede spørgeskemaer er, at det ofte er den samme type mennesker, der vælger at svare på spørgeskemaer. Eftersom det er frivilligt om man vil svare på spørgeskemaer, så vil det typisk være folk, der enten går op i emnet spørgeskemaet handler om eller folk, der generelt går op i politik, der svarer. I dette tilfælde kan man forestille sig, at det er folk, der i forvejen går op i klima, der har valgt at svare på spørgeskemaet. Der er altså sandsynligvis et selektionsb...