Hjælp til at besvare spørgsmål 3

Her får du grundig hjælp til at strukturere din besvarelse, inddrage teori og finde relevante argumenter til din diskussion.

Strukturér besvarelsen

Når du skal strukturere din opgave skal du bruge en række centrale argumenter, der kan relateres til teori indenfor international politik. I besvarelsen kan du f.eks. bruge argumenterne skiftevis efter hinanden, men du kan også vælge at opdele argumenterne efter om de taler for FN's styrker eller svagheder. Vi anbefaler til denne besvarelse, at argumenterne opdeles efter FN's styrker og svagheder, og gennemgås efter tur, med en opsamling til sidst.   

Du skal ifølge opgaveformuleringen tage udgangspunkt i bilagene C4 og C5. Bilag C4 kan bruges til at præsentere enkelte fakta omkring handlingsforløbet omkring konflikten i din indledning. Bilag C4 kan også underbygge argument 1 for at FN kan bidrage til at løse krisen. Eksperternes udsagn i bilag C5 kan primært bruges til at underbygge argumenterne imod FN’s muligheder for at løse krisen. Bilagene bør inddrages så tidligt i opgaven som muligt, så det fremgår at de er et udgangspunkt for diskussionen.

Hvis du vælger strukturen, hvor argumenter præsenteres skiftevis, kan du kan læse mere om, hvordan din diskussion kan struktureres i vores guide til skriftlig eksamen i Samfundsfag A.

Vi anbefaler, at du gennemgår argumenterne for FN's styrker og svagheder ift. at løse konflikten hver for sig, fordi strukturen er lettest:

  • En indledning - hvor du fortæller hvordan du vil bygge diskussionen op, samt inddrager bilag C4 og C5.

  • Diskussion af argumenter for FN’s svagheder ift. at løse konflikten, hvoraf nogle støttes af realismen, og under inddragelse af C5.

  • Diskussion af argumenter for FN’s styrker ift. at løse konflikten, hvoraf nogle støttes af idealismen.

  • En konklusion - hvor du fremhæver de stærkeste argumenter for og imod og runder nuanceret af.

Inddrag teorier

Opgaveformuleringen efterspørger teorier om international politik, men navngiver ikke nogle bestemte teorier. Det betyder, at vi kan vælge frit mellem de teorier i international politik, som vi synes passer godt til en diskussion af opgaveformuleringens indhold.

I international politik er der både store grundlæggende teorier som idealismen og realismen, og mere fokuserede teorier som neofunktionalisme og offensiv realisme.

Idealism...

Teksten herover er et uddrag fra webbogen. Kun medlemmer kan læse hele indholdet.

Få adgang til hele Webbogen.

Som medlem på Studienet.dk får du adgang til alt indhold.

Køb medlemskab nu

Allerede medlem? Log ind