Delopgave C: Internationalt ansvar

Denne opgavehjælp hjælper dig til at besvare delopgave C fra eksamenssættet “Ansvar”, der blev stillet til skriftlig eksamen i Samfundsfag A på STX d. 29. maj 2018. Hjælpen er bygget op, så du får gjort dig gode overvejelser omkring hvordan du griber arbejdet an med bilag, strukturen i opgaven og inddragelsen af fagbegreber.

Hjælpen til spørgsmål 2 giver dig først en gennemgang af opgaveformuleringen. Herefter gennemgås vigtige pointer fra bilagene. Til sidst har du mulighed for at se vores kommenterede eksempelbesvarelse. Undervejs i eksempelbesvarelsen forklarer vi dig:

  1. hvordan vi bruger bilagene i besvarelsen. 
  2. hvordan vi vælger en relevant struktur.
  3. hvordan vi får fagbegreberne med i besvarelsen.

Hjælpen til spørgsmål 3 giver dig først en gennemgang af opgaveformuleringen. Herefter hjælper vi dig til at skrive din egen besvarelse. Vi forklarer hvordan besvarelsen kan struktureres og hvilken teori der kan inddrages. Til sidst giver vi dig et overblik over relevante argumenter du kan vælge at bruge i din diskussion i din egen besvarelse.

Uddrag fra spørgsmål 3

1. FN har skabt en forhandlingsnorm

FN er lykkes med at få de vigtigste parter i konflikten til at tilpasse sig en norm om, at kriser, som udgangspunkt, skal løses gennem forhandlinger.

Vi ved fra bilag C4, at der er foregået forhandlinger mellem USA og Kina om nye sanktioner amerikanerne har foreslået mod Nordkorea. USA har indkaldt FN’s Sikkerhedsråd til en afstemning om sanktionerne. Bilag C4 fortæller, at Rusland og Kina forsøger at få en “politisk løsning” på konflikten igennem i FN-regi, i stedet for de stramme økonomiske sanktioner. Vi får altså at vide gennem bilaget, at de tre stormagter er involveret i forhandlinger omkring konfliktens løsning.

Det er en vigtig pointe, at der overhovedet foregår forhandlinger mellem USA og Kina om mulige sanktioner mod Nordkorea, gennem FN’s Sikkerhedsråd. Det er vigtigt at huske, hvad alternativet er: USA kunne true Nordkorea bilateralt, det vil sige de to lande imellem. Så når FN’s rolle skal diskuteres er det vigtigt at hæfte sig ved, at forhandlingerne i første omgang foregår i FN-regi, og ikke bilateralt mellem staterne.

FN er med andre ord lykkes med at få staterne til at acceptere en bestemt norm om hvordan de bør handle i sikkerhedsspørgsmål. FN bruges altså på sikkerhedsområdet. Normen er, at selv stormagterne, forsøger at forhandle sig frem til løsninger på konflikter.

2. USA, Rusland og Kina er sikkerhedsrådsmedlemmer

Vigtige parter i konflikten, USA, Rusland og Kina, er alle sikkerhedsrådsmedlemmer, hvilket stiller dem lige i forhandlingerne.

FN har diplomatiske muligheder for at få tre af de store interessenter i konflikten til at enes: USA, Kina og Rusland, der alle er medlemmer af Sikkerhedsrådet. Bilag C4 nævner, hvordan der forhandles mellem Kina, Rusland og USA i FN’s Sikkerhedsråd.

Fra et idealistisk perspektiv er de tre stormagters deltagelse i FN’s Sikkerhedsråd en styrke for FN, fordi det er mest sandsynligt, at konflikten løses, hvis det sker gennem forhandlinger mellem de tre stormagter. Alle tre lande er i dag medlemmer af Sikkerhedsrådet, hvilket betyder, at FN har en fordel ved at USA, Rusland og Kina har erfaring med at drøfte konfliktløsning i FN-regi. Alle tre stormagter har vetoret som permanente medlemmer af Sikkerhedsrådet, og indgår derfor som ligeværdige parter i forhandlingerne.

Teksten herover er kun et uddrag. Køb medlemskab for at læse den fulde tekst.

Få adgang til hele Webbogen.

Som medlem på Studienet.dk får du adgang til alt indhold.

Køb medlemskab nu

Allerede medlem? Log ind

Delopgave C: Internationalt ansvar

[0]
Der er endnu ingen bedømmelser af dette produkt.