Hjælp til at besvare spørgsmål 3

Besvarelsens struktur

Vi ved fra opgaveformuleringen, at vores diskussion skal handle om de positive og de negative sider ved mediernes rolle som bindeled mellem borgerne og politikerne. Vi synes derfor, at det er oplagt at dele vores diskussion op i to, hvor vi i den ene del argumenterer for de positive sider, mens den anden del beskæftiger sig med de negative sider. Vi vælger at starte med de negative sider, fordi vi ved, at vi skal tage udgangspunkt i bilag C2. I bilag C2 beskriver Lisbeth Knudsen, at mediernes dækning af politik truer den demokratiske samtale, fører til større accept af løgne og faldende tillid til både politikere og medierne selv. Det er altså en meget negativ fremstilling af mediernes rolle og vi synes derfor det giver mening at starte diskussionen med de negative sider.

Vi ved også, at vi skal anvende viden om medier og politisk meningsdannelse. Det vil vi gøre på flere måder. I forhold til de negative sider, så vil vi anvende begrebet medialisering, da medialiseringen er kendetegnende for de tendenser Knudsen beskriver i C2. I forhold til de positive sider, så vil vi komme ind mediernes rolle som den fjerde statsmagt samt mediernes dagsordensættende rolle.

Vores struktur ser altså ud som følger:

  • Indledning - hvor vi forklarer, hvordan vi bygger vores diskussion op.
  • Negative sider ved mediernes rolle som bindeled - hvor vi med udgangspunkt i C2 argumenterer for, at medialiseringen medfører, at mediernes rolle som bindeled har negative konsekvenser.
  • Positive sider ved mediernes rolle som bindeled - hvor vi argumenterer for, at mediernes rolle som den fjerde statsmagt og mediernes dagsordensættende funktion er positive for det danske demokrati.
  • Konklusion - hvor vi opsummerer vores vigtigste pointer.

Besvarelsens afsnit

Negative sider ved mediernes rolle som bindeled

I bilag C2 argumenterer Lisbeth Knudsen for, at den demokratiske debat er truet på grund af den politiske dækning. Hun beskriver en række måder, hvorpå dækningen skader den demokratiske debat og tilliden til politikere og medierne selv. Kendetegnende for de tendenser hun beskriver er, at de hænger sammen med medialiseringen. Medialisering betyder, at den politisk...

Teksten herover er et uddrag fra webbogen. Kun medlemmer kan læse hele indholdet.

Få adgang til hele Webbogen.

Som medlem på Studienet.dk får du adgang til alt indhold.

Køb medlemskab nu

Allerede medlem? Log ind