Hjælp til at besvare spørgsmål 3

Besvarelsens struktur

Vi ved, at vores notat skal tage udgangspunkt i bilag B3. Vi vælger derfor at starte notatet med et afsnit, hvor vi sætter Mette Frederiksen ind i de mulige årsager til udbredelsen af COVID-19 blandt ikke-vestlige indvandrere og efterkommere. I afsnittet tager vi udgangspunkt i B3, men vi inddrager også B1 og B2 for at underbygge de forklaringer Frederiksen kommer med i bilaget. Vi ved, at vi skal anvende viden om ulighed og forholdet mellem struktur og aktør. Vi har derfor valgt at dele forklaringerne op i struktur- og aktørforklaringer. De strukturelle forklaringer handler om ulighed. På den måde får vi anvendt den viden vi skal.

Efterfølgende vil vi komme med en strategi for, hvordan regeringen kan nedbringe udbredelsen af COVID-19 blandt ikke-vestlige indvandrere og efterkommere i Danmark. Vi har valgt at opdele strategien i kortsigtede og langsigtede løsninger. Det har vi, fordi corona-epidemien er et akut problem. Hvis smitten skal ned, så skal der gøres noget her og nu. Omvendt er de strukturelle årsager til smitten i befolkningsgruppen svære at løse. Hvis man ønsker at undgå en lignende situation i fremtiden, så er man nødt til at løse de underliggende strukturelle problemer, der fører til social og økonomisk ulighed blandt ikke-vestlige indvandrere og efterkommere. Ved at have et afsnit om langsigtede løsninger får vi også anvendt viden om ulighed.

Notatets struktur ser altså ud som følger:

  • Indledning - hvor vi forklarer, hvordan vi bygger vores notat op.
  • Årsagerne til udbredelsen af COVID-19 - hvor vi inddrager B1, B2 og B3.
  • Strategi
    • Kortsigtede løsninger - hvor vi vejleder regeringen i, hvad de kan gøre for at nedbringe smitten her og nu blandt ikke-vestlige indvandrere og efterkommere.
    • Langsigtede løsninger - hvor vi vejleder regeringen i at løse de bagvedliggende strukturelle årsager til smitten blandt ikke-vestlige indvandrere og efterkommere.
  • Konklusion - hvor vi opsummerer de vigtigste pointer.

Årsagerne til udbredelsen af COVID-19

I B3 fortæller Mette Frederiksen, at udbredelsen af COVID-19 er for stor blandt ikke-vestlige indvandrere og efterkommere. Det bekræftes af tabel 1, der viser, at denne befolkningsgruppe er overrepræsenteret i smittestatistikken. Frederiksen kommer med to slags forklaringer:

  1. Strukturforklaringer.
  2. Aktørforklaringer.

Strukturforklaringer

For det første ved vi, at ikke-vestlige indvandrere og efterkommere i højere grad arbejder i frontlinjejobs. Det så vi også i tabel 3. Frontlinjejobs har typisk di...

Teksten herover er et uddrag fra webbogen. Kun medlemmer kan læse hele indholdet.

Få adgang til hele Webbogen.

Som medlem på Studienet.dk får du adgang til alt indhold.

Køb medlemskab nu

Allerede medlem? Log ind