Hjælp til at besvare spørgsmål 2

Besvarelsens struktur

Vi ved fra opgaveformuleringen, at vi skal undersøge, hvad der kan udledes om børn og unges trivsel i Danmark, men opgaveformuleringen giver os ikke idéer til, hvordan vi strukturerer vores undersøgelse. Vi er derfor nødt til at kigge på bilagene for at se om der er nogle oplagte måder at strukturere undersøgelsen på.

I gennemlæsningen af bilagene lægger vi mærke til, at figur 2 og tabel 1 kigger på de samme aldersgrupper i de samme årstal. Det er derfor oplagt at kigge på dem i forlængelse af hinanden. Figur 2 handler om, hvor stor en andel af børn og unge i forskellige aldre, der føler sig ensomme, mens tabel 1 handler om udviklingen i socialt samvær og online kontakt blandt unge. At man ser sine venner mindre kan være med til, at børn og unge føler sig ensomme. Vi tror derfor, at tabel 1 kan være med til at forklare det vi ser i figur 2.

Vi lægger også mærke til at både figur 3 og B2 handler om at føle sig presset. Vi synes derfor, at det giver mening at kigge på dem sammen.  

Endelig kan vi se, at både figur 1 og figur 4 handler om økonomi. Figur 1 viser høj livskvalitet fordelt på socialklasser, mens figur 4 viser antallet af børn, der lever i relativ fattigdom.

Vores struktur ser altså ud som følger:

  • Indledning - hvor vi forklarer, hvordan vi bygger vores undersøgelse op.
  • Sammenhæng mellem alder og ensomhed - hvor vi inddrager figur 2 og tabel 1.
  • Sammenhæng mellem ensomhed og pres - hvor vi inddrager figur 3 og B2.
  • Sammenhæng mellem økonomi og trivsel - hvor vi inddrager figur 1 og figur 4.
  • Konklusion - hvor vi opsummerer vores vigtigste pointer.

Vi ved også, at vi skal vurdere metodiske styrker og svagheder for bilagene. Vi har valgt at gøre det for hver figur, tabel eller interview.  

Nedenfor kan du se, hvad vi mener, at vi kan udlede om børn og unges trivsel i Danmark.

Sammenhæng mellem alder og ensomhed  

Vi vælger at starte med figur 2, da vi mener, at tabel 1 kan bruges til at forklare figur 2. Det giver derfor bedst mening at starte med at fortælle, hvad figur 2 viser før vi forsøger at forklare, hvad figuren viser.

Figur 2

I figur 2 ser vi tre tendenser. Vi kan se, at andelen af 11-årige og 15-årige, der føler sig ensomme bliver større over tid, mens andelen af 19-årige, der føler sig ensomme bliver mindre over tid. Der er altså en klar aldersforskel på i, hvor høj grad børn og unge føler sig ensomme og dermed om de mistrives. Vi kan også se, at hvis v...

Teksten herover er et uddrag fra webbogen. Kun medlemmer kan læse hele indholdet.

Få adgang til hele Webbogen.

Som medlem på Studienet.dk får du adgang til alt indhold.

Køb medlemskab nu

Allerede medlem? Log ind