Hjælp til at besvare spørgsmål 3

Besvarelsens struktur

Vi har valgt følgende struktur for vores diskussion. Under punktopstilingen forklarer vi, hvorfor vi har valgt denne struktur.

• Indledning - hvor vi forklarer, hvordan vi vil strukturere diskussionen.
• Den økonomiske situation - hvor vi kort redegør for den økonomiske situation i Italien med udgangspunkt i B1 og B2.
• Den italienske regerings muligheder
  • Ekspansiv finanspolitik - hvor vi diskuterer den italienske stats muligheder for at mindske arbejdsløsheden ved at føre ekspansiv finanspolitik.
  • Devaluering - hvor vi diskuterer den italienske stats muligheder for at mindske arbejdsløsheden ved at devaluere.
  • Et mere efficient arbejdsmarked - hvor vi diskuterer den italienske stats muligheder for at mindske arbejdsløsheden og øge produktiviteten ved at gøre arbejdsmarkedet mere efficient.
  • Et højere uddannelsesniveau - hvor vi diskuterer den italienske stats muligheder for at mindske arbejdsløsheden og øge produktiviteten ved at føre uddannelsespolitik.
  • Sænke lønningerne - hvor vi diskuterer den italienske stats muligheder for at mindske arbejdsløsheden ved at sænke lønningerne.
• Konklusion - hvor vi opsummerer de vigtigste pointer.

Vi ved, at vi skal diskutere den italienske regerings muligheder for at forbedre Italiens økonomiske situation med udgangspunkt i B2. Vi vil derfor starte vores diskussion med et afsnit, hvor vi med udgangspunkt i B1 og B2 kort redegør for Italiens økonomiske situation.

B2 tegner et billede af et Italien med en række økonomiske problemer. Italien har en vækst tæt på nul, hvilket bilaget forklarer med en dårlig konkurrenceevne. Ulrik Bie i B2 har en bred forståelse af, hvad konkurrenceevne er. Det kan vi se ved, at han mener, at Italien har en dårlig konkurrenceevne, selvom vi kan se i figur 3, at Italien har overskud på betalingsbalancens løbende poster. Et overskud på betalingsbalancen betyder, at Italien eksporterer mere end landet importerer. Hvis italienske virksomheder ikke var konkurrencedygtige, så ville den italienske eksport sandsynligvis være lavere end importen. I Samfundsfag har vi en mere snæver forståelse af konkurrenceevne: Et lands konkurrenceevne dækker over, hvor gode et lands virksomheder samlet set er til at konkurrere mod virksomheder i andre lande. Eftersom Italien har overskud på den løbende betalingsbalance, så er konkurrenceevnen ud fra en samfundsfaglig definition ikke er så dårlig som Bie udlægger.

Vi mener derfor, at der er andre årsager til, at BNP er stagneret, jf. tabel 2a. I figur 4 kan vi se, at den italienske produktivitet er stagneret. Det er et problem, da en lav produktivitet medfører et stagnerende eller faldende BNP. Hvis Italiens produktion skal vokse over tid, så er produktiviteten nødt til at stige. Et andet problem er den relativt høje arbejdsløshed vi ser i figur 1. Høj arbejdsløshed er et problem, da samfundet går glip af den produktion de arbejdsløse kunne producere. Arbejdsløshed øger også statens udgifter og sænker indtægterne.  

Hvis den italienske stat skal forbedre Italiens BNP, så skal den altså mindske arbejdsløsheden og øge produktiviteten. Det kan gøres på forskellige måder. Vi ved, at vi skal anvende viden om økonomisk politik. Vi vil derfor diskuterer Italiens muligheder for at bruge forskellige økonomiske politikker:

1. Italien kan