Hjælp til at besvare spørgsmål 3

Besvarelsens struktur

Vi skal diskutere, hvilke styrker og svagheder EU har i forhold til at finde en fælles løsning på EU’s migrationsudfordringer, som bliver efterlevet. Vi starter derfor med at overveje, hvilke styrker og svagheder vi vil komme ind på.

Første svaghed

Vi ved fra opgaveformuleringen, at vi skal tage udgangspunkt i bilag B2. Det betyder, at vi skal starte vores diskussion med en styrke eller en svaghed fra bilaget. Når vi ser B2, så lægger vi mærke til, at der bliver lagt stor vægt på, at EU er splittet omkring migrationsudfordringerne. Det er en svaghed i forhold til at nå en fælles politik.

Vi vil gerne bygge vores diskussion på faglige argumenter ved at inddrage teori. Vi ved fra opgaveformuleringen, at vi skal inddrage viden om samarbejde og integration mellem staterne i EU. Vi mener derfor, at det er en god idé at inddrage integrationsteorier, da disse teorier giver viden om, hvad der driver samarbejdet i EU. Vi leder efter en teori, der kan begrunde, at det er en svaghed, at medlemsstaterne har forskellige interesser. Her er teorien intergovernmentalisme relevant, da den handler om, at staterne driver samarbejdet. EU vil derfor ifølge teorien kun nå en fælles løsning, hvis staterne har fælles interesser.

Vores første argument handler altså om uenigheden i EU og at vi ud fra et intergovernmentalistisk perspektiv ikke kan forvente en fælles løsning, så længe medlemsstaterne er uenige.

Første styrke

Spørgsmål 3 er en diskussionsopgave og en diskussion har både argumenter for og imod. Vi skal derfor overveje, hvad der taler for, at EU kan lave en fælles politik. Vi ved, at...

Teksten herover er et uddrag fra webbogen. Kun medlemmer kan læse hele indholdet.

Få adgang til hele Webbogen.

Som medlem på Studienet.dk får du adgang til alt indhold.

Køb medlemskab nu

Allerede medlem? Log ind