Hjælp til at besvare spørgsmål 3

Besvarelsens struktur

Vi skal diskutere i hvilket omfang polariseringen mellem vælgergrupperne i USA udgør et problem for det amerikanske demokrati. Vi ved, at vi skal tage udgangspunkt i bilag A2. I A2 får vi at vide, at polariseringen har været med til at få flere til at stemme. Det er en god ting for demokratiet. Vi vil gerne understøtte argumentet med faglig viden. Vi ved fra opgaveformuleringen, at vi skal anvende viden om demokratiopfattelser. I konkurrencedemokratiet er det vigtigste, at folk har mulighed for at stemme. Ud fra et konkurrencedemokratisk perspektiv er polarisering altså ikke et problem for det amerikanske demokrati.

En diskussion indeholder både argumenter for og imod. Vi vil derfor gerne argumentere for, at polariseringen er et problem. Vi ved fra figur 2, at vælgerne i USA i høj grad mener, at det modsatte parti ikke har nogle gode idéer. I et deliberativt demokrati er det vigtigt, at det gode argument vinder. Vi kan altså argumentere for, at polarisering er et problem for demokratiet, da polariseringen fører til, at man i mindre grad lytter til idéer fra det modsatte parti.

I et deltagelsesdemokrati er det et mål, at borgerne aktivt tager del i politiske beslutninger udover valghandlingen. I A2 får vi at vide, at de amerikanske vælgere aldrig har været mere engageret. Det taler imod, at polarisering er et problem. Dog vil man i et deltagelsesdemokrati også vægte, at borgerne taler sammen. Hvis vi tager ud...

Teksten herover er et uddrag fra webbogen. Kun medlemmer kan læse hele indholdet.

Få adgang til hele Webbogen.

Som medlem på Studienet.dk får du adgang til alt indhold.

Køb medlemskab nu

Allerede medlem? Log ind