Hjælp til at besvare spørgsmål 2

Besvarelsens struktur

Opgaveformuleringen fortæller os, at vi skal udlede forskelle og ligheder mellem republikanske og demokratiske vælgere i USA. Men opgaveformuleringen giver os ikke nogle hints til, hvordan vi bygger undersøgelsen op. I vores gennemlæsning af bilaget har vi lagt mærke til, at man kan opdele bilagetsmaterialet i tre grupper:

  1. Tabel 1 og 2 kan bruges til at sige noget om, hvad der kendetegner de to vælgergrupper.
  2. Figur 1 og 3 kan bruges til at sige noget om, hvilke holdninger demokratiske og republikanske vælgere har.
  3. Figur 2 kan bruges til at sige noget om, hvordan vælgerne opfatter idéer fra det modsatte parti.

Vi har derfor valgt at strukturere vores undersøgelse ud fra de emner vi mener, at bilagsmaterialet indeholder:

  • Indledning - hvor vi forklarer, hvordan vi bygger vores undersøgelse op.
  • Hvem er vælgerne? - hvor vi inddrager tabel 1 og 2.
  • Vælgernes politiske holdninger - hvor vi inddrager figur 1 og 3.
  • Syn på det modsatte parti - hvor vi inddrager figur 2.
  • Konklusion - hvor vi opsummerer de vigtigste pointer.

Hvem er vælgerne?

Vi vælger at starte med tabel 1, da det er den tabel, der er mest at sige til.

Tabel 1

Tabel 1 fortæller os, hvem den typiske republikanske eller demokratiske vælger er. 

Hvis vi starter med at kigge på republikanerne, så kan vi se, at den typiske republikanske vælger har følgende karakteristika:

  • Mand. 50 % af mænd stemmer republikansk.
  • Hvid. 53 % af hvide stemmer republikansk.
  • Landområde. 58 % af personer fra landområder stemmer republikansk.
  • Ældre. 49 % af Silent Generation og 47 % af Baby Boomers stemmer republikansk.
  • Lavtuddannede. 48 % af personer med en gymnasial uddannelse eller mindre stemmer republikansk.

Hvis vi vender blikket mod demokraterne, så ser vi nogle andre karakteristika:

  • Kvinde. 56 % af kvinder stemmer demokratisk.
  • Minoritetsbaggrund. 83 % af sorte, 63 % af latinamerikanere og 72 % af asiater stemmer demokratisk.
  • Storby. 62 % af folk, der bor i storbyer stemmer demokratisk.
  • U
...

Teksten herover er et uddrag fra webbogen. Kun medlemmer kan læse hele indholdet.

Få adgang til hele Webbogen.

Som medlem på Studienet.dk får du adgang til alt indhold.

Køb medlemskab nu

Allerede medlem? Log ind