Spørgsmål 3

Den demokratiske betydning af sociale medier diskuteres i denne besvarelse ud fra to forskellige syn på demokrati: deltagelsesdemokrati og konkurrencedemokrati. Undervejs inddrages tendenser i vælgeradfærd, med udgangspunkt i bilag A2.

Vælgerinddragelse og demokratiopfattelser

I bilag A2 fremfører lektor Rasmus Kleis, at det er positivt hvis de sociale mediers udbredelse får politikere til i højere grad end tidligere at leve i ærefrygt for borgerne. Bilag A1 viste, at politisk kommunikation, både for politikere og vælgere, i stigende grad foregår på sociale medier. Kleis mener, at de sociale medier kan minde politikerne om, hvordan borgerne ser verden. Det positive i, at de sociale medier får politikerne til at høre efter borgernes holdninger bygger på et ideal om, at borgerne bør have indflydelse på politiske handlinger, nedefra og op.

Per Rystrøm forklarer i bilag A2, at førhen fortalte politikerne borgerne hvad de skulle mene, mens politikerne nu lytter og ændrer deres egne holdninger efter borgernes. Rystrøm angiver, at årsagen til politikernes lydhørhed er, at vælgerne er blevet mere omskiftelige og at “den gamle kernevælger er død”. Vælgernes stigende omskiftelighed har resulteret i et skift i partityper fra klassepartier til catch-all-partier. Hvor vælgere før stemte efter faste klasseinteresser, er deres stemmeadfærd i dag mere præget af issue voting, hvilket betyder at de skifter parti langt oftere...