Delopgave A: Nye tider i politisk kommunikation

Her kan du finde vores eksempelbesvarelse af delopgave A: Nye tider i politisk kommunikation fra eksamenssættet "Nye tider" fra 30. august 2018. 

Opgaveformuleringerne lyder:
"2. Undersøg, hvad der på baggrund af bilag A1 kan udledes om udviklingen i vælgernes og de politiske partiers brug af sociale medier i valgkampene 2011 og 2015. Undersøgelsen skal understøttes af relevante beregninger.

3. Diskutér, hvorvidt anvendelsen af sociale medier styrker eller svækker det danske demokrati. Diskussionen skal tage udgangspunkt i bilag A2, og du skal anvende viden om demokratiopfattelser og politisk meningsdannelse."

Uddrag fra spørgsmål 3

Ifølge en konkurrencedemokratisk opfattelse kan sociale medier dog godt være en positiv udvikling, hvis de giver mere effektiv kommunikation fra politikerne til borgerne. Den effektivisering bliver netop muligt med microtargetting. Microtargetting betyder, at data fra de sociale medier giver langt større mulighed for at skræddersy kommunikation direkte til individuelle brugere. Ved hjælp af data, f.eks. om facebooklikes, kan politiske partier opnå viden om hvordan vælgere psykologisk reagerer på forskellige slags nyheder. Den viden kan partierne bruge til at tilrettelægge deres kommunikation i konkurrencen om vælgerne. Logikken bag microtargetting er derfor, at kommunikere effektivt og overbevise, ikke at igangsætte en reel dialog. Så længe kommunikationen er top-down, dvs. med politikere som afsendere og borgerne som modtagere, og på politikernes initiativ, kan sociale medier være en positiv udvikling ifølge en konkurrencedemokratisk opfattelse. Modsat mener den deltagelsesdemokratiske opfattelse at microtargetting er negativt, fordi teknikken ikke fremmer dialog, medmindre den får vælgere der ellers ikke ville deltage i debatten til at engagere sig.

De traditionelle mediers gatekeeper-rolle

De sociale medier har ikke i sig selv en stor gennemslagskraft til at skabe politisk forandring, ifølge Lisbeth Marek i bilag A2. De traditionelle medier står stadigvæk for at udvælge historierne fra de sociale medier, dvs. de traditionelle medier har en gatekeeper-rolle. De udvælger altså hvilke relevante historier fra borgernes perspektiv der skal kommunikeres videre til politikerne, via debatindlæg og ledere. Ifølge Lisbeth Marek i bilag A2 er det primært de udvalgte historier, som kan skabe politisk forandring.

Set fra et deltagelsesdemokratisk perspektiv er deltagelse godt i sig selv. Derfor kan de traditionelle mediers gatekeeper-rolle være problematisk, hvis nogle borgeres input og perspektiver frasorteres i den offentlige debat....

Teksten herover er et uddrag fra webbogen. Kun medlemmer kan læse hele indholdet.

Få adgang til hele Webbogen.

Som medlem på Studienet.dk får du adgang til alt indhold.

Køb medlemskab nu

Allerede medlem? Log ind

Delopgave A: Nye tider i politisk kommunikation

[0]
Der er endnu ingen bedømmelser af dette materiale.