Delopgave A: EU og Tyrkiet

Her finder du vores eksempelbesvarelse af Delopgave A: EU og Tyrkiet fra eksamenssættet "Ansvar" fra d. 30. august 2018.

Du kan bruge besvarelsen som inspiration til din egen besvarelse.

Opgaveformuleringerne lød:

"2. Undersøg, hvad der af materialet i bilag A1 (tabel 1, tabel 2, figur 1, figur 2 og figur 3) og supplerende materiale kan udledes om forholdet mellem EU og Tyrkiet. Undersøgelsen skal understøttes af relevante beregninger. Angiv kilde ved anvendelse af supplerende materiale.

3. Du er politisk rådgiver for EU’s repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik Federica Mogherini. Skriv et notat, der sætter hende i stand til at overbevise medlemslandene om, at Tyrkiet skal optages som medlem af EU. I notatet skal du tage udgangspunkt i videoklippet i bilag A2, og du skal anvende økonomisk og politisk viden om EU. Angiv kilde, hvis du anvender supplerende materiale."

Uddrag fra besvarelsen af spørgsmål 3

Med Københavnerkriterierne har EU formuleret en række politiske, økonomiske og lovgivningsmæssige krav til nye EU-medlemmer. Politisk kan EU kræve, at et kandidatland først skal have en velfungerende retsstat, der sikrer de grundlæggende friheds- og menneskerettigheder, inden landet bliver medlem. En stor del af tyrkerne ønsker et EU-medlemskab, ifølge bilag A1, og derfor har vi i EU gode muligheder for at sætte stærke krav op som Tyrkiet skal overholde inden landet optages som medlem.

I forbindelse med en optagelse af Tyrkiet kan landet således presses til at gennemføre reformer, der sikrer demokrati og frihedsrettigheder i landet. Trods de seneste demokratiske tilbageskridt, jf. bilag A2, har Tyrkiet eksempelvis i 00’erne vist velvillighed i forhold til at gennemføre demokratiserende reformer, for netop at stå bedre ift. en optagelse i EU. Derfor kan det være et afgørende punkt netop nu, at få Tyrkiet styret ind på demokratiets vej igen, ved at stille et realistisk EU-medlemskab i udsigt.

Som det fremgår i bilag A1 er der allerede nu et flertal i den tyrkiske befolkning, der går ind for de fleste grundlæggende frihedsrettigheder. Derfor er der tale om, at en allerede eksisterende tendens i landet skal forstærkes. Ud fra integrationsteorien neofunktionalisme kan det netop forventes, at Tyrkiets EU-medlemskab vil medføre en øget intern demokratisering pga. samarbejdet med de øvrige demokratiske EU-lande. Neofunktionalismen forudsiger, at...

Teksten herover er kun et uddrag. Køb medlemskab for at læse den fulde tekst.

Få adgang til hele Webbogen.

Som medlem på Studienet.dk får du adgang til alt indhold.

Køb medlemskab nu

Allerede medlem? Log ind

Delopgave A: EU og Tyrkiet

[0]
Der er endnu ingen bedømmelser af dette materiale.