Delopgave A: Dansk udlændinge- og integrations­politik

Her finder du vores opgavehjælp til delopgave A: Dansk udlændinge- og integrationspolitik fra eksamenssættet “Integration”, der blev brugt til eksamen i Samfundsfag A på STX d. 27. maj 2019. 

Opgaveformuleringen lyder:

2. Sammenlign de syn på dansk udlændinge- og integrationspolitik, der kommer til udtryk i bilag A1, A2 og A3. I sammenligningen skal du anvende viden om værdi- og fordelingspolitik.

3. Diskutér, hvilke muligheder og begrænsninger der er i forhold til et samarbejde omkring udlændinge- og integrationspolitik i Folketinget. Diskussionen skal tage udgangspunkt i videoklippet i bilag A4, og du skal anvende viden om partiadfærd.

OBS. I 2010 var der også et eksamensæt, der hed "Integration". Hvis du leder efter delopgave A til 2010-sættet, så kan du finde den her.

Uddrag fra siden "Hjælp til at besvare spørgsmål 2"

Målet for integrationen

Alle tre bilag fremhæver, at integrationen skal have fokus på at få udlændinge i arbejde. Bilagenes fokus på arbejde bunder i forskellige politiske hensyn. A1 og A3 fremhæver vigtigheden i at bidrage til det danske samfund ud fra et økonomisk synspunkt. Udlændinge skal bidrage til velfærdsstaten, der belastes af de nye borgere. A2 fremhæver i stedet, at et arbejde er vigtigt, hvis man skal føle sig som en del af samfundet.

A1 og A3 er desuden enige om, at et mål med integrationen er at udlændinge tillærer sig det danske sprog og danske værdier. 

Uddrag fra siden "Hjælp til at besvare spørgsmål 3"

Uenighed om udlændingepolitikken
Der er stor uenighed om udlændingeområdet i rød blok. I A4 fremhæver Mette Frederiksen også, at størstedelen af de uenigheder, der er i rød blok handler om udlændingepolitik. Det var også tydeligt i spørgsmål 2, hvor A1 og A2 havde meget forskellige holdninger til mængden af kontrol af udlændinge. De resterende partier i rød blok er mere værdipolitisk venstreorienterede end Socialdemokratiet på udlændingeområdet. Det virker derfor urealistisk, at rød blok vil acceptere en fuldstændig uændret udlændingepolitik. Samtidig understreger Mette Frederiksen i A4, at udlændingepolitikken ligger fast. Et samarbejde om udlændingepolitikken i rød blok vil derfor sandsynligvis blive svært. Det virker mest sandsynligt at de røde partier kan få Socialdemokratiet til at give små lempelser, men næppe store ændringer.  

Teksten herover er et uddrag fra webbogen. Kun medlemmer kan læse hele indholdet.

Få adgang til hele Webbogen.

Som medlem på Studienet.dk får du adgang til alt indhold.

Køb medlemskab nu

Allerede medlem? Log ind

Delopgave A: Dansk udlændinge- og integrationspolitik

[3]
Bedømmelser
  • 17-11-2022
    Givet af 3.g'er på STX
  • 01-11-2022
    Givet af 3.g'er på STX
  • 10-11-2021
    Givet af 3.g'er på STX