Undersøg og forstå teksterne

I denne del af opgavehjælpen hjælper vi dig med at undersøge og forstå teksterne fra opgavesættet til den debatterende artikel om de etablerede mediers ansvar for den offentlige debat. Vi gennemgår teksterne, så det er nemt for dig at bruge dem, når du skal skrive din opgave. Du skal derfor se undersøgelsen af teksterne som en del af forarbejdet for din debatterende artikel.

Vi kigger først på debatindlægget ”Medierne vil have holdninger, men gør os dumme undervejs” af Jacob Birkler. Her hjælper vi dig med at finde frem til de synspunkter, som du kan belyse i den diskuterende del af din besvarelse. 

Derefter gennemgår vi kilderne ”Konstruktive nyheder” fra DR TV, “De kontroversielle stemmer fylder så meget i medierne, at det skader vores samfund” af Carsten René Jørgensen samt “Kan vi stadig blive klogere?” af Tem Frank Andersen. Her hjælper vi dig med at finde konkrete eksempler, som kan være relevante at inddrage i den debatterende del af din besvarelse.