[10]

De etablerede mediers ansvar for den offentlige debat

I denne opgavehjælp hjælper vi dig med at skrive din debatterende artikel om de etablerede mediers ansvar for den offentlige debat. Opgavehjælpen er til opgave 4 fra skriftlig eksamen i Dansk A på STX den 21. maj 2021.

Vi gennemgår opgaveformuleringen og viser, hvad der er vigtigt at lægge mærke til. Vi hjælper dig med at undersøge teksterne i opgavesættet, så du forstår, hvad de grundlæggende drejer sig om, og hvilke synspunkter og eksempler du kan trække frem fra dem. Derudover får du gode ideer til, hvordan du kan diskutere og debattere emnet på en nuanceret måde, som leder frem mod et skarpt hovedsynspunkt.

Vi har også skrevet en eksempelbesvarelse, som giver et bud på, hvordan en debatterende artikel om dette emne kan se ud. 

Uddrag

Her kan du læse et uddrag fra opgavehjælpen:

Gennemgå Jacob Birklers synspunkter

Opgaveformuleringen beder dig om at lade diskussionen tage udgangspunkt i synspunkterne fra Jacob Birklers tekst, så det meste af diskussionsdelen bør bruges på at gengive de mest centrale synspunkter herfra. Det er vigtigt, at du ikke skriver et resume af hele teksten, men fokuserer skarpt på at trække netop de væsentligste synspunkter ud, gerne bakket op med konkrete citater. 

Her bør du først og fremmest komme ind på Birklers synspunkt om, at medierne i øjeblikket svigter deres ansvar for den offentlige debat, fordi de er alt for ivrige efter at give taletid til almindelige menneskers ubegrundede holdninger i stedet for at præsentere fakta og velbegrundede udtalelser:

“I dag er tendensen blevet mere udbredt og forsvares gennem den slidte frase: ’Det er godt, at vi tager debatten’. Efter fem minutter med tre holdninger uden argumenter lyder konklusionen: ’Det var godt, at vi tog debatten’, selv om det kun er dumheden, der voksede undervejs.” (linje 12-15)

Her antyder Birkler altså, at medierne selv tror, at de er med til at formidle vigtig debat om centrale emner.  I virkeligheden  skaber de dog øget dumhed, når debatten kun indeholder holdninger uden argumenter. En saglig og oplysende debat kræver nemlig også formidling af viden og argumenter, ifølge Birkler.

Teksten herover er et uddrag fra webbogen. Kun medlemmer kan læse hele indholdet.

Få adgang til hele Webbogen.

Som medlem på Studienet.dk får du adgang til alt indhold.

Køb medlemskab nu

Allerede medlem? Log ind

De etablerede mediers ansvar for den offentlige debat

[10]
Bedømmelser
  • 31-01-2024
    Givet af 3.g'er på STX
  • 24-04-2023
    Givet af 3.g'er på STX
  • 04-12-2022
    Givet af 2.g'er på STX
  • 25-10-2022
    Givet af 3.g'er på STX