Steen Steensen Blicher
Blicher skriver realistisk og tragisk litteratur i romantikken
Steen Steensen Blicher (1782-1848) er en forfatter, vi forbinder med romantikken. Blicher adskiller sig dog fra mange andre romantikere. Han skriver realistiske noveller om almindelige mennesker, der gennemgår tragiske begivenheder, og digte, der dykker ned sindets skyggesider. Særligt bryder han med biedermeierromantikken, der dyrker det hyggelig og trygge.
Blicher er altså lidt af en outsider i romantikken, fordi hans litteratur også peger fremad mod det moderne gennembrud med sine realistiske træk. Alligevel forbinder vi ham med perioden, fordi flere af hans tekster også har klare træk fra hhv. den poetiske realisme og romantismen.
Det er særligt Blichers noveller, der kan forbindes med den poetiske realisme. Den poetiske realisme er kendetegnet ved at være både realistisk og idyllisk på samme tid. I Blichers noveller kommer denne dobbelthed til udtryk ved,...