James Joyce

James Joyce (1882-1941) er en irsk forfatter, der er kendt for sin eksperimenterende og nyskabende skrivestil. Joyce inspirerer flere af de danske forfattere under modernismen.

Joyces litteratur kan være vanskelig at læse, fordi han gerne bruger vanskelige litterære virkemidler. Han er især kendt for sin brug af stream of consciousness, der direkte gengiver en persons inderste tanker og følelser på en ofte forvirrende og overvældende måde.

Joyces måske mest kendte værk er romanen Ulysses (1922). Romanen er nyskabende af flere grunde: Den gengiver hovedpersonen Leopold Blooms inderste tanker ved hjælp af stream of conciousness, den leger med brugen af grammatiske tegn (for eksempel ved at udelade tegnsætning i det sidste kapitel), og den beskriver seksuelle scener med mange detaljer.