Charles Baudelaire

Charles Baudelaire (1821-1867) er en fransk digter, der skriver modernistisk meget tidligt. Baudelaire skildrer byens kaos og forvirring samt individets inderste følelser allerede i midten af 1800-tallet. Hans symbolistiske poesi inspirerer mange modernister. Læs mere om modernismen i dansk litteraturhistorie.

Hans mest kendte værk er digtsamlingen Syndens blomster (eller Helvedesblomster) (på fransk: Les Fleurs du Mal) fra 1857. Se vores analysehjælp til “Et ådsel”, som er fra Syndens blomster. Man mener, at Baudelaire var en af de første, hvis ikke den første, til at beskrive det forvirrende, kolde og flygtige liv i storbyen med ordet ‘modernitet’ (på fransk: modernité). Han kaldes derfor også også nogle gange for verdens første modernist.