Triatlonkomplekset
I denne opgavehjælp guider vi dig igennem argumentationen og synspunkterne i debatindlægget "Triatlonkomplekset" af Timme Bisgaard Munk. Udgangspunktet for analyse er kronikken om træningsfanatisme fra opgave 3 til den skriftlige eksamen i Dansk A på STX den 29. maj 2015 (med netadgang), hvor opgaveformuleringen lød:
Præsentation af "Triatlonkomplekset"
Skribent: Timme Bisgaard Munk. Ph.d. i sociale medier, skribent og redaktør
Udgivelse: Debatsiderne på Berlingskes hjemmeside den 18. maj 2014
Genre: Debatindlæg
Ordliste
Der optræder nogle ord i teksten, som kan være svære at forstå. Her viser vi dig, hvad de betyder, så du er helt sikker på, hvad teksten handler om, inden du skal i gang med at skrive din kronik.
5/2-kuren = en populær slankekur, hvor man faster to af ugens dage
Rawfood = mad, som ikke er opvarmet over 42 grader. De senere år har rawfood fået mange tilhængere, som mener, at denne måde at spise på er sundere
Gear = (sports)udstyr
Endorfinfix = endorfiner er et opkvikkende stof, som udløses i hjernen, når man dyrker motion. Det kan føles, som om man får et skud (fix) narkotika
Shareholder value = begreb inden for virksomheds- og organisationsteori, der beskriver, at et firmas vigtigste opgave er at skabe værdi (value) for dets aktionærer (shareholders)
EBITDA margin og cost reduction = begreber om overskud og omkostninger inden for virksomheder
Irrationelt = ufornuftigt