Karakteristik af argumentationsformen

Her giver vi et bud på nogle af de sproglige og retoriske virkemidler, som Rune Toftegaard Selsing benytter sig af i sin argumentation i debatindlægget "Moderne kunst gør verden til et grimmere sted".

Sproglige virkemidler

En vigtig del af argumentationen er den måde, afsenderen bruger sit sprog til at få sit budskab igennem. Vi giver dig her en række punkter, du kan komme ind på, hvis du vil analysere de sproglige virkemidler i debatindlægget "Moderne kunst gør verden til et grimmere sted".

Subjektiv eller objektiv stil?

Det kan umiddelbart virke som om, Selsing bruger en objektiv stil og tone i sit debatindlæg, fordi han kun skriver ”jeg” få gange. Han skriver altså for det meste ikke direkte, at det er hans egen mening, men teksten er langt fra neutral og upartisk.

  • Selsing kritiserer nemlig i høj grad den moderne kunst og kulturministeren: ”Han har derfor nedsat en ’Task Force,’ der skal udnytte innovationskraften i kunsten til at skabe økonomisk vækst. Latterligt? Et utilstrækkeligt ord.”
  • Selsing forsøger altså at overbevise sine læsere uden at skrive ”jeg synes”, ”jeg mener” osv.

Enkelte steder skriver han dog ”jeg” – og her bliver han eksplicit subjektiv:

  • Eksempel: ”Som overbevist empiriker har jeg det svært med udokumenterede påstande, men her er alligevel én: Moderne kunst gør verden til et dårligere sted.”
  • At Selsing skriver subjektivt netop her, er muligvis fordi, han ønsker at få sit hovedsynspunkt til at fremstå helt klart og tydeligt.

Stilen kan altså – pga. de mange følelsesladede kritikker – overvejende karakteriseres som subjektiv.

Højtideligt og vanskeligt sprog (høj stil)

Selsing har i sit debatindlæg benyttet sig af et forholdsvist højtideligt og vanskeligt sprog. Stilen kan karakteriseres som høj, ...

Teksten herover er et uddrag fra webbogen. Kun medlemmer kan læse hele indholdet.

Få adgang til hele Webbogen.

Som medlem på Studienet.dk får du adgang til alt indhold.

Køb medlemskab nu

Allerede medlem? Log ind