Komma

Her får du styr på reglerne for komma på dansk. 

Komma bruges på dansk til at adskille sætninger og ord. Kommaets funktion er at hjælpe til, at en tekst giver mening, når vi læser den. 

På dansk er der to sæt kommaregler, og det er tilladt at bruge begge regelsæt.

Det nye komma

I de nye kommaregler sætter man ikke startkomma (altså ikke komma foran ledsætninger). 

Startkomma ("grammatisk komma")

De regler, der gennemgås i guiden her, er komma med startkomma, hvor man sætter komma foran ledsætninger.

Regler for komma (med startkomma)

De grundlæggende regler for komma på dansk omfatter: 

  • Komma ved ledsætninger
  • Komma mellem helsætninger
  • Komma ved opremsninger
  • Komma ved selvstændige sætningsdele

På de følgende sider gennemgår vi de grundlæggende kommaregler. 

Vi giver dig desuden nemme komma-huskeregler med fokus på de udfordringer, som mange elever har, som fx: Hvornår skal der komma foran at? Skal der altid komma foran som, når det kan erstattes af der? Vi forklarer dig, hvordan du får sat kommaet rigtigt og husker det i fremtiden.

At have styr på kommaregler på dansk er en vigtig egenskab, hvis du vil klare dig godt på din uddannelse og undgå misforståelser i dine tekster generelt. 

Der er elever, der synes, det virker uoverskueligt at få styr på reglerne, men så snart du har fat i det basale, er du rigtigt godt kørende. Efterhånden vil du ikke behøve at tænke ret meget over dine kommaer, men automatisk sætte langt de fleste kommaer korrekt. 

Her på siderne får du styr på alt det grundlæggende, så du undgår de typiske kommafejl fremover.