Komposition og rim

Den ydre komposition består af strofer, vers, om- og mellemkvæd

En folkevises ydre komposition består af visens form, dvs. dens strofer, vers, omkvæd og evt. mellemkvæd. Det er her, du bør starte, når du skal analysere en folkevises opbygning.

De fleste folkeviser består af mange strofer (nogle endda 70!), og hver strofe har enten to eller fire vers. Derudover efterfølges hver strofe af et omkvæd. I nogle folkeviser indgår der også et mellemkvæd. (Bemærk: Mellem- og omkvæd skrives normalt kun efter første og sidste strofe, men de indgår i alle strofer).

Som eksempel på analyse af ydre komposition kan vi tage “Jomfruen og Dværgekongen”, hvor sidste strofe ser sådan ud:

Hun gad dem ikke svaret for Sorrig og Nød,
- der Tiden gøres mig så lang -
og end før Midnat var hun død.
Eja, hvad Sorrigen du est tung.

“Jomfruen og Dværgekongen” har 56 strofer i alt. Strofen her viser desuden, at hver strofe består af af to vers, et mellemkvæd og til sidst et omkvæd. Alt dette udgør dermed visens ydre komposition.

Når du analyserer en folkevises ydre komposition, skal du altså beskrive antallet af strofer og vers, og om der er både om- og mellemkvæd. Rim kan også medregnes som en del af den ydre komposition. Vi gennemgår rim længere nede på siden.

Om- og mellemkvæd kan hjælpe med fortolkningen

I alle folkeviser efterfølges den enkelte strofe af et omkvæd. I nogle viser optræder der desuden et mellemkvæd inde mellem strofens vers. Om- og mellemkvæd er lyriske, idet de typisk fokuserer på en stemning eller følelse. De står dermed i modsætning til stroferne, der er dramatiske og fokuserer på handling.

Omkvæd og mellemkvæd er ofte en formulering af folkevisens budskab eller tema. Derfor er det vigtigt at inddrage i din analyse. 

I nogle viser kan om- eller mellemkvæd også ændre betydning, efterhånden som visen skrider frem. Fx kan om- eller mellemkvædet henvise til én person/begivenhed ét sted i visen og til en anden person/begivenhed senere i visen. Det afhænger af, hvad der står i de enkelte strofer.

Når du analyserer om- eller mellemkvæd, kan du altså se på, om disse linjer opsummerer folkevisens tema eller budskab, og evt. om de ...

Teksten herover er et uddrag fra webbogen. Kun medlemmer kan læse hele indholdet.

Få adgang til hele Webbogen.

Som medlem på Studienet.dk får du adgang til alt indhold.

Køb medlemskab nu

Allerede medlem? Log ind