Eksempler fra litteraturhistorien

I dit essay skal du inddrage eksempler fra litteraturhistorien. Her viser vi dig nogle forskellige værker, som evt. kunne inddrages i dit essay om litterære klassikere og dannelse, og som er med til at sige noget om litteratur og dannelse.

Holbergs komedier

Ludvig Holbergs komedier, som fx Jeppe på Bjerget, Den Stundesløse og Erasmus Montanus, havde i høj grad en dannende funktion, da de blev skrevet i 1720’erne (oplysningstiden). De latterliggør alt det ufornuftige, overdrevne og falske i samfundet. På den måde er de med til at vise, at det er vigtigt at lade fornuften styre.

Kan vi ved at læse Holbergs komedier stadig lære noget i dag?

• Af Jeppe på Bjerget kan vi fx lære, at man ikke får noget godt ud af strenge afstraffelse og trusler. Konen, Nille, slår Jeppe med en kæp, men det gør kun, at Jeppe får endnu større behov for at drikke sig fuld i brændevin.
• Af Den Stundesløse kan vi fx lære, at man ikke får noget godt ud af at gå for meget i detaljer med ting, for så får man aldrig rigtig udrettet noget. Det handler om at finde den fornuftige balance mellem at gå i dybden og komme videre.
• Af Erasmus Montanus kan vi fx lære, at flotte fremmedord og store begreber ikke i sig selv er noget værd. Hvis ikke der er noget indhold bag ens ord, er de tomme. Og i det hele taget er det bedre at formulere sig med almindelige ord, som folk forstår.

H.C. Andersens eventyr

H.C. Andersens eventyr fra romantikken kan fortælle os noget om alment dannende temaer og problemstillinger. Eventyr som ”Den grimme ælling” og ”Hyrdinden og Skorstensfejeren” kan fx fortælle os noget om individets forhold til samfundet.

• ”Den grimme ælling” viser os, hvor vigtigt miljøet/samfundet er for individet. Hvis samfundet ’siger’ du er grim, tror du selv på det.
• ”Den grimme ælling” viser også, hvor afgørende det er, at individet finder sit rette miljø, hvor man føler sig hjemme.
• I eventyret ”Hyrdinden og Skorstensfejeren” ser vi, hvordan hyrdinden – når det kommer til stykket – ikke tør bryde ud af det hjemlige miljø, selvom det sker i jagten på lykke sammen med skorstensfejeren. I stedet foretrækker hun det kendte og relativt trygge miljø, for hun er bange for den store verden, der virker alt for uoverskuelig og skræmmende. I dette eventyr ser vi, hvordan miljøet kan virke hæmmende som en stopklods i individets udvikling.

Mange andre af H.C. Andersens eventyr tager alment dannende temaer op:

• ”Kejserens nye klæder” tematiserer det falske vs. det ægte, samt det overfladiske vs. det indholdsrige.
• ”Grantræet” tager modsætningen mellem drømme og realiteter op.
• ”Nattergalen” tematiserer modsætningen mellem det naturlige og det kunstige.
• ”Klods-Hans” og ”Den grimme ælling” tager temaet op om at være en outsider, der alligevel opnår lykken.

Dannelsesromaner

Det kan også være interessant at kigge nærmere på dannelsesromanen, som er en genre, der opstod i romantikken. En dannelsesroman beskriver et individs opvækst og livsforløb – fra barndom over ungdom og til voksenliv (hjemme – ude – hjem). Som læser følger man hovedpersonens harmoniske udvikling og dannelsesproces i hans forsøg på at finde sin sande og naturlige identitet.

• Passer dannelsesromanens harmoniske fremstilling af dannelsen til nutiden?
• Gennemgår unge i dag en dannelse, der minder om skemaet: Hjemme – ude – hjem? Eller er dette harmoniske dannelsesskema forældet?