Genre

Et digt er en genre, som vi typisk genkender ved, at den er skrevet på vers og strofer. Et digt er altså først og fremmest defineret af sin ydre komposition. Vi genkender det på måden, det er opsat grafisk.

Dertil findes der en række træk og kendetegn, som vi typisk finder i digte: Digte handler ofte om det indre liv i et lyrisk jeg, og der er et fast rim- og rytmemønster samt brug af sproglige virkemidler i mange digte.

Herunder kan du læse et uddrag af vores gennemgang af genretræk i digte:

Vi finder typisk mange sproglige virkemidler i et digt. De mange sproglige virkemidler gør ofte digte poetiske. Det vil sige stemningsfulde og følelsesladede. Der bruges f.eks. ofte billedsprog, når følelser og stemninger skal formidles. Nogle af de mest almindelige former for billedsprog er metaforer, symboler og sammenligninger. Derudover kan gentagelser være med til at understrege intense følelser og skabe rytme, mens modsætninger kan skabe dynamik og fremhæve konflikter.

Digte fokuserer typisk på det indre frem for det ydre. Med andre ord beskriver digte følelser og stemninger frem for handling og fortælling. Det er den personlige oplevelse af f.eks. kærlighed, sorg, angst eller lignende, som digte ofte beskriver. Der findes dog også digte, hvor handlingen er i centrum. De kaldes episke digte.

Et typisk kendetegn ved digte er, at der er et lyrisk jeg. Det lyriske jeg er den jeg-stemme eller jeg-fortæller, som vi møder i digtet. Det lyriske jeg vil som regel træde tydeligt frem og skildre verden ud fra sit eget subjektive perspektiv.