Komposition

Komposition er måden, et digt er opbygget og opsat på. Man kan opdele analysen af kompositionen i to: den ydre komposition og den indre komposition. I en digtanalyse arbejder vi stort altid med både ydre og indre komposition.

Den ydre komposition er digtets konkrete, grafiske opsætning på siden samt dets rim og rytme. Det kaldes også digtets form. Den indre komposition er opbygningen af digtets indhold. Det vil sige måden, digtets handling, stemning, følelse eller lignende formidles på.

På de næste sider kan du læse mere om, hvordan du analyserer hhv. den indre og ydre komposition:

Her kan du læse et uddrag fra vores hjælp til analyse af komposition i digte:

Nogle digte har en ydre komposition med både fast og fri form. Skiftet fra én form til en anden vil næsten altid have en vigtig betydning i digtet. F.eks. kan et skift fra fast til fri form understrege en frigørelse eller et brud i indholdet. Omvendt kan et skift fra fri til fast form indikere, at indholdet går fra kaos til harmoni.

Eksempel: I “Guldhornene” af Adam Oehlenschläger har de første 15 strofer en fri form, mens de sidste 5 har en fast form. Skiftet fra fri til fast form markerer også et skift i digtets indhold: I de første 15 strofer skildres et handlingsforløb med flere dramatiske begivenheder. I de sidste 5 strofer træder er lyrisk jeg frem og forklarer, at guldhornene er hellige. Den guddommelige pointe bliver dermed fremsat i en fast, harmonisk form, mens handlingsforløbet får lov at forløbe i en mere vild og fri form.

Nogle gange sker der brud på den faste form i et digt. Det vil sige, at formen stadig overordnet er fast, men at der er enkelte linjer, som ikke følger det regelmæssige mønster.

Det er altid relevant at analysere, om bruddet optræder i en vigtig verslinje i digtet. Ofte vil et brud på formen nemlig også markere et indholdsmæssigt brud.

Eksempel: I “Simon Peder” af Adam Oehlenschläger bryder digtets sidste strofe med den ellers faste form. Bruddet markerer, at digtets hovedperson får en erkendelse til slut: Den nye form afspejler den nye viden, Simon Peder får.