Humor

Selvironi

Som udgangspunkt virker "Vi skal nok køre for dig" produktorienteret, fordi den i høj grad omhandler produktet (bussen), og fordi den fremviser produktets fordele. Dog bliver det hurtigt tydeligt, at produktet fremstilles på en meget selvironisk måde.

Dette ses bl.a. ud fra de adjektiver (tillægsord), der bruges til at beskrive bussens indhold:

”toplækre siddepladser”, ”gigantiske panoramavinduer med imponerende udsigt”, ”designer-ringeklokker med cool funktion”, ”gratis håndtag”. 

  • Fortællerstemmen lægger tryk på adjektiverne (tillægsordene) i sin udtale, og modtageren bliver dermed ekstra opmærksom på ordene.
  • Adjektiverne bliver brugt på en selvironisk måde, fordi de fleste ikke anser bussæder som ”toplækre” eller stopknapper som ”cool designer-ringeklokke”.
  • Det er helt tydeligt, at Midttrafik godt er klar over dette, fordi bussen beskrives så overdrevent positivt, at det dermed bliver sjovt og selvironisk.

Uoverensstemmelse mellem det fortalte og det viste

Et eksempel på reklamens selvironiske humor ses fx i scenen, hvor bussens ”gratis håndtag” præsenteres (00:47-00:51).

Her ser man en lille dreng hoppe op i luften for at få fat i en håndtag. Håndtaget sidder dog for højt oppe, til at han kan nå det. Bag ham hænger en anden dreng i et håndtag uden at kunne nå jorden:

 
Kilde: https://vimeo.com/122294246

  • De ”gratis håndtag” er altså ikke helt så smarte og eksklusive, som fortællerstemmen får dem til at lyde.

Uoverensstemmelsen med det viste og det fortalte ses også i scenen, hvor bussens vinduer præsenteres (00:34-00:40).

  • Vinduerne præsenteres som ”gigantiske panoramavinduer med imponerende udsigt”, men ud gennem vinduet ses en overvægtig mand, der er i gang med at tage skraldet ud:


Kilde: https://vimeo.com/122294246

De gigantiske panoramavinduer giver altså ikke en helt så imponerende udsigt, som fortællerstemmen hævder, og udsagnet bliver dermed selvironisk.

Reklamefilmen ”Vi skal nok køre for dig” bliver dermed sjov og komisk, fordi den blandt andet:

  • Spiller på de fordomme, som modtageren kan have om bussen, nemlig at den er umoderne og usmart.
  • Ved at fremvise bussen på en selvironisk måde, bliver Midttrafik moderne, sjove og seje.

Fortællerstemmen (speakeren)

I reklamefilmen ”Vi skal nok køre for dig” præsenterer en mandlig fortællerstemme (speaker) bussen på følgende måde:

  • ”Midttrafik præsenterer… Bussen”.
  • Og: ”Chaufføren
...

Teksten herover er et uddrag fra webbogen. Kun medlemmer kan læse hele indholdet.

Få adgang til hele Webbogen.

Som medlem på Studienet.dk får du adgang til alt indhold.

Køb medlemskab nu

Allerede medlem? Log ind