Den sidste Balkjole

Her kan du læse et uddrag fra analysehjælpen:

Der benyttes både scenisk og panoramisk fremstillingsform i “Den sidste Balkjole”, men den sceniske dominerer. 

Den sceniske fremstilling ses fx i form af replikkerne og den dækkede direkte tale. Den ses også, når der dvæles ved den enkelte begivenhed, og vi får detaljer om situationen. Det er værd at bemærke, at der bruges scenisk fremstilling til de to vendepunkter, hvor først Emma og siden Antonie bliver afvist. Fx hører vi om Emmas chok over Ottos forlovelse gennem Fru Wibergs lange replik og fortællerens detaljerede beskrivelse af Emmas handlinger. Det kan næsten virke så livagtigt, som om vi var der selv. Denne ‘fluen på væggen’-virkning er typisk for scenisk fremstilling. 

Den panoramiske fremstilling bruges i de korte passager, hvor fortælleren opridser søstrenes dagligdag og liv. Det ses særligt, når fortælleren beskriver årets gang. Her komprimeres et længere tidsforløb, og der springez ubesværet fra den ene årstid til den næste: “Det bliver nær til Jul - Julen med alle sine smaa Hemmeligheder og Glæder – og det ny Aar kommer. […] Og saa er det igjen Foraar.” Den hurtige overflyvning har den effekt, at vi får et overblik over søstrenes liv og forstår, at det er præget af en mangel på udvikling. Det hjælper os desuden med at indse, at tiden bare går og går for søstrene - uden at de selv har opdaget det.