Resumé

Eventyret handler om en pige, der hedder Karen. I eventyrets begyndelse er Karen lille og så fattig, at hun om vinteren kun har råd til at gå i træsko. Derfor syr den gamle Moer Skomagers et par røde sko af genbrugsstof til hende. Hun får de røde sko den dag, hendes mor bliver begravet.

En gammel dame får medlidenhed med Karen og tager hende til sig. Karen tror, at det er pga. de røde sko, men den gamle frue brænder skoene og klæder i stedet Karen på i rent tøj. Karen synes selv, at hun ser dejlig ud i det nye tøj.

En dag kommer landets dronning og prinsesse til byen, og den lille prinsesse har flotte, røde sko på. Karen bliver meget betaget af de røde sko. Da hun selv skal konfirmeres, lykkes det hende at få røde sko ligesom prinsessen. Den gamle frue ved dog ikke, at skoene er røde, for hun er svagtseende.

I kirken til konfirmationen kigger alle på Karens røde sko, og skoene er også det eneste, hun selv kan tænke på under hele ceremonien. Da den gamle frue bagefter finder ud af, at Karen har haft røde sko på, siger hun, at Karen fremover altid kun må have sorte sko på ...

Teksten herover er et uddrag fra webbogen. Kun medlemmer kan læse hele indholdet.

Få adgang til hele Webbogen.

Som medlem på Studienet.dk får du adgang til alt indhold.

Køb medlemskab nu

Allerede medlem? Log ind