Perspektivering
Der er klare romantistiske træk i ”De røde Skoe”
Romantisme er en romantisk strømning, som i Danmark begynder omkring 1830. Romantismens forfattere interesserede sig for skyggesiderne i tilværelsen; det vil sige menneskets indre splittelse, drifterne, lysten, det farlige og det skjulte. I romantismen er mennesket derfor ofte splittet og i indre konflikt med sig selv.
Alt dette har man ikke tidligere beskæftige sig med i romantikken, i særdeleshed ikke i biedermeier-romantikken. Her har fokus i stedet været på det skønne og det harmoniske. I biedermeier-romantikken har det hjemlige og det hyggelige været i højsædet. En sådan ’konfliktfri’ litteratur og livsopfattelse gør romantismen op med.
Der findes mange af de romantistiske træk i ”De røde Skoe”. Karen er fx et tydeligt eksempel på det splittede menneske. Hun er splittet imellem at følge sin lyst og at kende og gøre sin pligt. Den splittelse fører i sidste ende til, at hun er ved at gå under som menneske.
Også den gamle soldat repræsenterer romantistiske træk. Han symboliserer nemlig Karens indre drifter og lyster. På den måde er han en legemliggørelse af alt det farlige og ukendte i både mennesket og i livet.
På mange måder er ”De røde Skoe” derfor er et typisk romantistisk eventyr. Her får læseren lov til at se ind bag facaden. Vi ser alle de mere ’grimme’ sider...
