Personkarakteristik

Karen udvikler sig fra forfængelig og egoistisk til from og flittig

Karen er eventyrets hovedperson. Det kan vi se ved, at det er hendes historie, vi følger igennem hele fortællingen. De andre personer optræder kun som bipersoner.

Vi kan også se det, fordi hun er den eneste, der har et rigtigt navn. Alle de andre personer nævnes ved deres funktion eller deres ydre fremtoning, som fx den gamle frue, den gamle soldat, Moer Skomagers og Skarpretteren. Ved at have et navn er Karen den eneste, der fremstår som en ’rigtig’ person.

Endelig er hun også den eneste, der ændrer og udvikler sig i løbet af eventyret. De andre personer fremstår i modsætning til Karen mere som statiske og ’flade’ karakterer. Disse forhold viser os, at det er Karen, som er hovedperson.

I begyndelsen af eventyret er Karen forfængelig og egoistisk

Karen ændrer sig meget i løbet af eventyret. Hun går fra at være forfængelig, overfladisk og ulydig til at blive from, tankefuld og flittig. Helt i begyndelsen af eventyret er hun lille og fattig, og læseren får medlidenhed med hende. Men det ændrer sig dog, da hun kommer til at bo hos den gamle frue, og vi får et indblik i hendes personlighed.

Vi lærer nemlig, at Karen har tendenser til at være forfængelig og til at have store tanker om sig selv. Hun er optaget af sit udseende, hvilket vi ved, fordi hun kigger sig selv i spejlet. Det kan vi se i dette citat:

Folk sagde at hun var nydelig, men Speilet sagde: "Du er meget mere end nydelig, Du er deilig!"

Hun synes altså selv, at hun ser rigtig godt ud. Sådan kan vi i hvert fald tolke scenen, hvor hun spejler sig. Når der står, at det er spejlet, der taler til hende, kan vi tolke det som hendes egen indre stemme, der kalder hende ikke bare nydelig, men ”deilig”. Det er generelt et meget positivt tillægsord hos H.C. Andersen, og sådan er det altså også heri ”De røde Skoe”.

Karen går rigtig meget op i sko. Det ser vi fx, da hun ser prinsessens røde sko: ”Intet i Verden kunde dog lignes ved røde Skoe!” Hun er meget betaget af både prinsessens røde sko og af røde sko mere generelt. Det bliver tydeligt, da hun skal vælge fodtøj til sin konfirmation:

midt imellem Skoene...

Teksten herover er et uddrag fra webbogen. Kun medlemmer kan læse hele indholdet.

Få adgang til hele Webbogen.

Som medlem på Studienet.dk får du adgang til alt indhold.

Køb medlemskab nu

Allerede medlem? Log ind