Analyse

På denne side giver vi dig et overblik over vores analyse af H.C. Andersens kunsteventyr ”De røde Skoe”. Vi analyserer mange forskellige elementer af teksten, som vi gennemgår punkt for punkt. Det gør vi for at give dig et godt overblik over hele teksten. Når du selv skal analysere, er det vigtigt, at du skaber en tydelig sammenhæng mellem de punkter, du fokuserer på. Det er altså ikke nok at gennemgå så mange punkter som muligt i din analyse. Det er vigtigere at have et klart fokus og en tydelig vinkel på teksten.

Da ”De røde Skoe” er et eventyr, har vi løbende igennem analysen fokus på eventyrtræk, og hvad der netop gør ”De røde Skoe” særligt som eventyr. Vi har også en særskilt side, hvor vi fremhæver tekstens eventyrtræk.

Først kigger vi dog på, hvilke personer der er i eventyret. Her er hovedpersonen Karen den vigtigste. Hun udvikler sig fra at være forfængelig og egoistisk til at blive flittig og from. Vi undersøger også, hvilken virkning det har, at der er en modsætning imellem den gamle frue og den gamle soldat. Den gamle frue repræsenterer pligten og samfundets normer, mens den gamle soldat repræsenterer drifterne og det farlige.

Herefter ser vi på miljøet i eventyret. Det er et småborgerligt miljø, som Karen færdes i. Det er især den gamle frue og præstegården repræsentanter for. Vi ser på, hvilken virkning det har, at der i eventyret ikke er nogen kritik af det miljø.

Der er også meget at tage fat på, når det kommer til eventyrets sprog og symboler. Her kommer vi ind på, at der er en del eventyrtræk i ”De røde Skoe”. Vi ser også på, hvilken virkning det har, at eventyret gør brug af besjælinger. Endelig undersøger vi, hvordan den røde farve i skoene og den gamle soldats skæg symboliserer Karens indre drift mod det farlige og forbudte.

Når vi kommer til fortælleteknik, kan vi konstatere, at fortælleren er en alvidende tredjepersonsfortæller. Fortælleren fremstår distanceret og nøgtern, bl.a. fordi fortælleren ikke gør brug af læserhenvendelser og næsten heller ikke fortællerkommentarer. Eventyret er fortalt på en måde, så det skifter mellem indre og ydre synsvinkel. Vi undersøger, hvilken virkning det har. Vi ser også på, hvordan brugen af scenisk fremstilling viser læseren, at der er tale om en vigtig scene.

I forhold til kompositionen kan vi sige, at ”De røde Skoe” overordnet set følger hjemme-ude-hjem-modellen. Det er en model, som bruges til specifikt at analysere eventyr. ”De røde Skoe” følger også berettermodellen i grove træk, men afviger dog en smule fra den. Tekstens indledning er med til at give os medlidenhed med Karen, og tekstens slutning giver os eventyrets budskab.

Der er mange eventyrtræk i ”De røde Skoe”. Fx gøres der brug af både eventyrformler, et magisk univers og tretalsreglen. Disse eventyrtræk findes ofte i folkeeventyr. Budskabet i ”De røde Skoe” minder også om budskabet i et folkeeventyr. Dog er der visse elementer i ”De røde Skoe”, som viser os, at eventyret faktisk er et kunsteventyr. Det er bl.a. elementer som sproget og den tvetydige slutning.

På den sidste analyseside ser vi nærmere på, hvordan ”De røde Skoe” eksperimenterer med aktantmodellen. Aktantmodellen er en model, der er særligt velegnet til eventyranalyse, og samtidig kan den være med til at åbne for meget forskellige perspektiver på teksten.

Inden du går i gang med at læse selve analysen, har vi lavet en række arbejdsspørgsmål. Vi anbefaler dig at læse og prøve at besvare disse spørgsmål, inden du læser vores analyse. Det giver dig mulighed for at øve dig i selv at analysere. Vi har lavet en grundig analyse, men der kan være elementer, som vi ikke er kommet ind på. Det betyder ikke, at de ikke kan være relevante i din analyse. Du skal bare altid huske, at dine analytiske pointer skal kunne begrundes i teksten.

Du kan bruge analysen i din forberedelse til almindelig undervisning, til eksamen og prøver, eller hvis du skal skrive opgave om ”De røde Skoe”.

Se også vores webbog med forslag til, hvordan du bedst kan analysere H.C. Andersens eventyr:

H.C. Andersens eventyr

Bliv klogere på H.C. Andersens liv og forfatterskab, eventyrgenren, romantikken, fortælleteknik og sprog, komposition og eventyrtræk, temaer og motiver, personer og miljø, fortolkning perspektivering og meget mere.