[0]

Oktobernat af Johannes V. Jensen | Analyse

Med denne analysehjælp får du hjælp til at lave en god analyse af novellen ”Oktobernat” af Johannes V. Jensen. Vi guider dig gennem hvert enkelt trin af analysen, så du får en grundig forståelse af teksten og samtidigt bliver trænet i at analysere.

Analysehjælpen indeholder grundlæggende oplysninger om handlingen i ”Oktobernat”, det sted, den foregår, og den historiske baggrund samt en grundig liste over svære ord og begreber i teksten. Analysen har to dele, som illustrerer arbejdsprocessen i at lave en god analyse og fortolkning.

I den første del gennemgår vi analysemodellens punkter systematisk og viser, hvordan du skal bruge den til at forberede din analyse. Ved hjælp af analysemodellen finder vi de ting i teksten, som er særligt interessante, og som vi bruger som de tre indfaldsvinkler.

I den anden del bruger vi resultaterne til at lave selve analysen af novellen. Vi viser, hvordan du kan bruge tre forskellige indfaldsvinkler, som leder frem til forskellige analyser. Hver af disse analyser kan læses for sig, eller du kan læse dem alle og få den fulde forståelse af ”Oktobernat”.

Den første interessante ting er i personkarakteristikken af de to hovedpersoner, Lisbeth og Jørgen, som får en fælles historie uden at møde hinanden. Det bliver til indfaldsvinklen ’Menneskene’, hvor vi grundigt analyserer de ligheder og forskelle, der er mellem Lisbeth og Jørgen, deres personligheder og skæbner.

Den anden er i miljøbeskrivelsen, hvor den omgivende hede spiller en stor rolle. Det giver indfaldsvinklen ’Naturen’, som fokuserer på den rolle, landskabet spiller i fortællingen. Det er særligt heden, som udgør et vilkår for livet i novellen. Derudover er det vinden, som får en symbolsk rolle i novellen.

Den tredje er i fortælleteknikken, hvor fortælleren ændrer sig i løbet af novellen, hvilket skaber en særlig ramme om fortællingen. Vi gennemgår, hvordan fortælleren skaber en forestilling om fortællingen som en slags eventyr. Det har betydning for fortolkningen af novellen, som senere viser sig at være noget helt andet. Du kan se et eksempel på en litterær/analyserende artikel skrevet ud fra denne vinkel her

Teksten herover er et uddrag fra webbogen. Kun medlemmer kan læse hele indholdet.

Få adgang til hele Webbogen.

Som medlem på Studienet.dk får du adgang til alt indhold.

Køb medlemskab nu

Allerede medlem? Log ind

Oktobernat af Johannes V. Jensen | Analyse

[0]
Der er endnu ingen bedømmelser af dette materiale.