Naadsensbrød

I denne analysehjælp får du hjælp til at analysere og fortolke novellen “Naadsensbrød”. Novellen er skrevet af Henrik Pontoppidan. Den er udgivet i tre forskellige versioner, hvis man medregner den avisreportage af Pontoppidan fra 1885, som den senere novelle er bygget på. Vores analysehjælp bruger den version, der optræder i novellesamlingen Fra Hytterne fra 1887. Analysehjælpen kan dog sagtens bruges til de andre versioner.

“Naadsensbrød” skildrer, hvordan den fattige enke Stine Bødkers bliver hentet fra sit hjem med magt for at blive anbragt på fattiggården. Novellens fortællestil er præget af ironi samt sympati med Stine og beboerne i fattighuset.

Analysehjælpen indeholder:

Sådan bruger du analysehjælpen.

Her kan du læse et uddrag fra analysehjælpen:

Titlen “Naadsensbrød” har stor betydning for vores tolkning af novellen. “Naadsensbrød” er en betegnelse for den fattighjælp, man gav de socialt udsatte i 1800-tallet. Ordet har dog nogle medbetydninger, som er relevante for analysen.

Begrebet “nåde” bruges som et udtryk for den kristne guds eller andre autoriteters barmhjertighed over for mennesker - selv syndige mennesker, der ikke har fortjent det. Dermed får udtrykket “Naadsensbrød” en nedladende klang set fra de fattiges synspunkt. Ordet peger nemlig på, at de fattige får hjælp fra offentligheden - ikke fordi de har fortjent den, men fordi offentligheden er god og barmhjertig. Beboerne bør altså være meget taknemmelige for, at man har vist dem nåde og forsørger dem på det offentliges regning.

Man hverken Stine eller de andre beboere i fattighuset er glade eller taknemmelige. Beskrivelsen af beboernes hverdag i fattighuset viser hvorfor: Her frarøves de deres livsmod og værdighed, og de bliver udnyttet for deres arbejdskraft. Selvom beboerne får rent tøj og mad, mister de deres selvbestemmelse og individualitet. Novellens titel bliver dermed dybt ironisk.