Analyse

“Fasaner” er en novelle, der er skrevet af Helle Helle. Den er udgivet i 1996 som en del af novellesamlingen Rester. På de følgende sider finder du en grundig analyse af novellen. Her gennemgår vi alle de punkter, der som regel indgår i en novelleanalyse.

Der er kun to personer i novellen. Vi ser på, hvordan sprogbrug og handlinger fremstiller fortælleren som en lukket og ensom person, mens Richard fremstilles som udadvendt og pågående. Begge personer fremstilles uden psykologisk dybde, men fremstår alligevel som modsætninger udadtil.

Vi præsenteres for ét afgrænset miljø i novellen. Miljøet er et nedslidt bymiljø. Vi analyserer, hvilken funktion det har, at miljøet er et nedslidt bymiljø. 

Sproget i “Fasaner” er realistisk og minimalistisk. Vi analyserer, hvilken virkning det har, at sproget er realistisk og minimalistisk.

Vi ser også på symbolerne i novellen. Vi analyserer, hvad fasanen, kælderen og billedet symboliserer. Vi ser også nærmere på, hvilken virkning det har, at der er brugt en del billedsprog, der har med vand og regnvejr at gøre.

I afsnittet om fortælleteknik undersøger vi fortælleren og den lidt usædvanlige ydre synsvinkel i novellen. Vi ser også på virkningen af fortællingens medsyn, lave fortælletempo og den sceniske fremstillingsform. Til sidst gennemgår vi også, hvilken virkning det har, at der er brugt dækket tale og indirekte tale.

Kompositionen i “Fasaner” er bygget op som et cirkulært forløb. Vi analyserer, hvilken betydning cirkelkompositionen har for vores opfattelse af novellen. Vi ser også på, hvilken virkning det har, at novellen begynder in medias res. Herefter kommer vi ind på, at novellen har en form for vendepunkt, da fortælleren afleverer billedet tilbage til Richard. Derefter gennemgår vi, hvilken virkning det har, at novellen har en åben slutning. Vi ser også på novellens brug af flashbacks.

I afsnittet om genre ser vi på, hvordan "Fasaner" anvender mange af novellegenrens kendetegn. Vi kommer ind på det afgrænsede miljø, det centrale handlingsforløb, det lille persongalleri og det korte tidsrum. Vi ser også nærmere på vendepunkt og slutning. 

I afsnittet om minimalistisk skrivestil stiller vi skarpt på de minimalistiske træk i novellen. Herunder den nøgterne og registrerende fortællestil, samt  fortællingens betydning under overfladen. 

Vi starter dog med at stille en række arbejdsspørgsmål til novellen. Vi vil anbefale dig, at du læser dem, før du læser vores analyse. I selve analysen giver vi grundige svar på alle arbejdsspørgsmålene. Det giver dig mulighed for at se, hvordan man kan gå i dybden med en litteraturanalyse.