Virkemidler

Dynamiske replikker viser karakterernes indbyrdes forhold

I et drama fra 1800-tallet er der ingen fortæller. Det betyder, at vi ikke ved, hvad karaktererne har oplevet i fortiden eller tænker lige nu, med mindre de selv oplyser os om det. Det kan de gøre via deres replikker. I Et dukkehjem er der mange dialoger, hvor karakterer taler sammen og på den måde finder ud af noget om sig selv og hinanden. Der er også dynamisk replikskifte; det er sjældent den samme person, der taler længe ad gangen. Enkelte steder bliver balancen i taletid ulige, men så er det, fordi der er en pointe med det.

Virkning

De mange replikker og dialoger i Et dukkehjem har to effekter: Dels får de historien til at fremstå realistisk og levende, så vi lettere kan leve os ind i den. Og dels viser replikkerne os ofte noget om forholdet mellem karaktererne. Et eksempel er i slutningen, hvor Helmer hører om Noras bedrag og først raser og siden jubler. Her kan du se, hvordan Helmer har lange replikker, mens Noras svar er meget korte (s. 83-85), ofte kun få ord.

Repliklængden og ubalancen i taletid understreger, hvordan Helmer er egoistisk og kun tænker på sig selv i en krisesituation, mens Nora er rystet over sin mands reaktion. Mens Nora tier og lade Helmer tale løs, begynder hun at indse, at han ikke er den kærlige beskytter, han altid har påstået. Længden af disse replikker fortæller os altså noget om den udvikling, der er ved at ske inde i Nora og dermed også i hendes og Helmers forhold. Det kan godt være, at Helmer tror, han stadig har magten og taletiden, men i virkeligheden vidner Noras isnende tavshed om hendes voksende erkendelse og styrke.

Regibemærkningerne fortæller, hvordan både rum og personer ser ud

Regibemærkningerne er de beskrivelser, der står visse steder i skuespillet. I Et dukkehjem er de markeret med kursiv, og de står tit i begyndelsen af en ny akt. Deres funktion er her at beskrive, hvordan rummet ser ud i den konkrete scene, og hvem der befinder sig i rummet. Vi finder også regibemærkninger i forbindelse med karakterernes replikker; her er de typisk korte og har den funktion, at de uddyber, hvordan karakteren opfører sig i en given situation, for eksempel med hensyn til kropssprog.

I situationen med afsløringen af Noras bedrag nævnt her ovenfor kan du se et eksempel på, hvordan regibemærkningerne bruges til at vise kontrasten mellem Helmers og Noras reaktion. Hvor Helmer “farer sammen”, forholder Nora sig “med kold ro” (s. 83).

Virkning

Som sagt hjælper regibemærkningerne os til at forstå, hvordan den enkelte scene i skuespillet ser ud, og hvordan karaktererne opfører sig. Ibsens skuespil blev udgivet på tryk før opførelsen på teatret, og de detaljerede beskrivelser har givetvis hjulpet læserne til at forstå, hvad der foregår, ligesom de hjælper os i dag. Derudover kan de detaljerede regibemærkninger siges at øge følelsen af realisme.

Det er faktisk et kendetegn for realistiske dramaer som Et dukkehjem, at der er mange og meget detaljerede regibemærkninger. Det var en tendens, der opstod under det moderne gennembrud, hvor man i litteraturen forsøgte at vise større psykologisk dybde hos karaktererne. Det ser vi også her, blandt andet i eksemplet ovenfor hvor regibemærkningerne i parentes viser, hvor stor forskel der er på Helmers og Noras reaktion i en krisesituation.

Rekvisitterne har ofte symbolsk betydning

De fleste skuespil gør brug ...

Teksten herover er et uddrag fra webbogen. Kun medlemmer kan læse hele indholdet.

Få adgang til hele Webbogen.

Som medlem på Studienet.dk får du adgang til alt indhold.

Køb medlemskab nu

Allerede medlem? Log ind