Perspektivering

På de følgende sider kan du læse vores perspektivering af norske Henrik Ibsens naturalistiske drama Et dukkehjem fra 1879. Du kan lave flere forskellige typer af perspektiveringer - for eksempel en tematisk eller en litteraturhistorisk, eller du kan perspektivere teksten til andre lignende tekster eller til forfatterens øvrige forfatterskab.

Vi giver dig først en perspektivering til den litterære periode. Her kan du blive klogere på, hvordan Et dukkehjem forholder sig til sin samtid og det moderne gennembruds idealer for, hvad der var god, samfundsdebatterende litteratur. Vi kommer også ind på naturalisme og kritisk realisme.

Du kan også læse vores tematiske perspektivering, som vi har valgt at kalde nutidsperspektivering. Her trækker vi tråde fra Ibsens drama og dets centrale tematikker op til vores nutid og undersøger, om de stadig er aktuelle i dag. Vi kommer blandt andet omkring #MeToo-bevægelsen og konsekvenserne af at dele nøgenbilleder og -videoer digitalt.