Analyse

”Den blomstrende have” er en novelle fra novellesamlingen Vandmærket fra 1993. Det er en typisk postmodernistisk novelle, fordi den skildrer en ganske almindelig dagligdag i en moderne familie, samtidig med at der er flere overraskende elementer i handlingen. På de næste sider finder du en grundig analyse af novellen, hvor vi kommer ind på alle de centrale punkter i en typisk novelleanalyse, men samtidig viser dig, hvad der er særligt ved ”Den blomstrende have”.

Vi møder kun ganske få personer i novellen. De mest centrale personer i novellen er Thomas, Erik og Mette. Thomas’ mormor og morfar er også med i novellen, men de fungerer som bipersoner. I analysen fokuserer vi på Thomas, der har mange barnlige træk. Vi kan både se det i hans tanker og handlinger og i beskrivelserne af hans udseende. Vi kommer også ind på, hvilken virkning det har, at personerne i novellen er almindelige. Vi analyserer desuden forholdet mellem Thomas og Erik og forholdet mellem Thomas og Mette, fordi det er to centrale relationer i novellen.

Vi præsenteres for ét dominerende miljø i novellen. Miljøet i novellen er et forholdsvis velhavende sommerhusmiljø. Vi kommer også ind på, hvilken virkning det har, at naturbeskrivelserne er positive.

Den sproglige stil i ”Den blomstrende have” er realistisk. Vi analyserer, hvilken virkning det har, og forklarer desuden, hvilken virkning det har, at der er brugt billedsprog i forbindelse med naturbeskrivelserne. Vi analyserer også titlens betydning for vores forståelse af novellen.

Fortælleren i novellen er en blanding mellem en personbunden vi-fortæller og en almindelig jegfortæller. Særligt i anden halvdel af novellen er det jegets perspektiv i skikkelse af Thomas, der dominerer fortællingen. Vi har derfor god adgang til Thomas’ tanker og følelser. Vi undersøger også, hvilken virkning det har, at synsvinklen er indre.

Kompositionen i ”Den blomstrende have” er kendetegnet ved et lineært handlingsforløb. Vi gennemgår, hvilken virkning det har, at novellen er bygget sådan op. Vi viser også, hvor novellens vendepunkt er, og undersøger hvilken betydning vendepunktet har i novellen. Endelig gennemgår vi, hvilken virkning det har, at slutningen er åben.

”Den blomstrende have” har mange af novellegenrens kendetegn. Der er ét dominerende miljø, få personer, ét overordnet handlingsforløb, én central konflikt og et vendepunkt. Novellen bryder dog med novellegenren ved at foregribe et nyt handlingsforløb i slutningen. Vi gennemgår, hvilken betydning den atypiske slutning har for novellen.

På den sidste side af analysehjælpen analyserer vi ”Den blomstrende have” i forhold til syndefaldsmyten. Vi fokuserer på, hvilke træk og symboler fra syndefaldsmyten, vi kan se i novellen. Vi analyserer desuden, hvilken virkning det har, at Eriks interesse i Mette beskrives som et syndefald i novellen.

På den første side af analysen kan du finde arbejdsspørgsmål til novellen. Dem vil vi anbefale dig at arbejde med, før du læser vores analyse. I selve analysen finder du grundige svar på arbejdsspørgsmålene, så du kan se, hvordan man kan analysere en novelle i dybden.

Analysen kan både bruges til mundtlig forberedelse og til en skriftlig opgave.

Se også vores model til novelleanalyse:

Novelleanalyse

Denne analysemodel til noveller er tænkt som en hjælp til dig, der skal analysere en novelle i dansk. Den kan bruges som inspiration til alle typer af noveller, og den er god, uanset om du skal skrive opgave eller skal til eksamen.