Personkarakteristik

Som en del af din analyse af Jeppe på Bjerget er det relevant at kigge nærmere på personerne i komedien og lave en personkarakteristik af de vigtigste personer. 

I Jeppe på Bjerget er det naturligvis Jeppe, der er hovedpersonen og den vigtigste karakter. Der er dog også et par andre personer, som spiller vigtige roller, nemlig Nille, Jacob Skomager, Baronen og Dommeren.

Generelt er det igennem personerne, at vi får fortalt en stor del af historien, og deres udvikling igennem komedien er med til at skabe fremdrift i fortællingen. 

Personkarakteristikken underbygger analysen ved at se nærmere på personernes situation, deres handlinger og deres indbyrdes forhold. I Jeppe på Bjerget er forholdet mellem Jeppe og hans kone Nille eksempelvis en væsentlig del af historien og novellens morale og budskab. 

På de følgende sider ser vi nærmere på en personkarakteristik af Jeppe og de øvrige væsentlige personer i komedien. 

Jeppe

Jeppe er en bonde, som tilhører den lavere del af samfundet. Han er baronens fæstebonde, det vil sige, at Jeppes gård og jord egentlig ejes af baronen.

Jeppe drikker for at slippe væk fra den barske situation, han er i:

Folk siger vel i Herredet, at Jeppe drikker, men de siger ikke, hvorfor Jeppe drikker; thi jeg fik aldrig saa mange Hug i ti Aar, jeg var under Malicien [i militæret], som jeg faaer paa een Dag af den slemme Qvinde. Hun slaaer mig, Ridefogden driver mig til Arbeid som et Beest, og Degnen giør mig til Hanrej. Maa jeg da ikke vel drikke? Maa jeg da ikke bruge de Midler, som Naturen giver os at bortdrive Sorg med?” (1. akt, scene 3)

  • Årsagen til, at Jeppe drikker, er altså, at hans kone slår ham og er utro med degnen (en lærer/præstemedhjælper), og at han bliver tvunget til at arbejde.
  • Man kan også formulere det sådan, at Jeppe drikker, fordi han ikke formår at sige fra over for sin kone og sætte sin egen vilje igennem. Grunden til dette er, ifølge Holberg, at han mangler dannelse og fornuft.

En komisk person

Jeppe er en dybt komisk person i komedien af følgende grunde:

  • Han lader sig hundse med af sine kone, Nille, og lader hende slå ham, uden at han gør modstand. I 1700-tallet var det normale, at manden/husbonden bestemte og tugtede (slog) sin kone, hvis hun var ulydig. Derfor er det meget komisk, at rollerne her er byttet om.
  • Når Jeppe drikker, ændrer han personlighed og bliver overmodig og meget fjollet. Han begynder fx at tale til sig selv og til sine ben: ”Ach Jeppe! du est fuld som et Beest. Mine Been vil ikke bære mig. Vil I staae eller ey I Carnalier? […] Vil I staae I Hunde! Ney Drollen far efter mig om de vil staae.”  (1. akt, scene 7)
  • Når nogen viser Jeppe omsorg, græder han som et barn, og han prøver ubehjælpeligt at vise sin taknemmelighed. Fx tilbyder han den fine forsvarsadvokat et stykke gammel tobak, efter han har holdt sin forsvarstale for Jeppe. ”(grædende). Ach! Gud velsigne din Mund! Jeg har et stykke Tobak i min Buxe-Lomme, om I ikke vil forsmaae; det er saa got, som nogen ærlig Mand vil tygge.” (4. akt
...

Teksten herover er kun et uddrag. Køb medlemskab for at læse den fulde tekst.

Få adgang til hele Webbogen.

Som medlem på Studienet.dk får du adgang til alt indhold.

Køb medlemskab nu

Allerede medlem? Log ind