Ekspressionisme (ca. 1900-1939)

Ekspressionismen fokuserer på det subjektive udtryk

Ekspressionismen er en retning inden for modernismen, der primært opstår og udvikler sig i den første halvdel af 1900-tallet. Retningen kan ses som en reaktion mod naturalismens neutrale og objektive virkelighedsskildringer. Ekspressionisterne mener, at virkeligheden i høj grad må defineres og fortolkes af subjektet.

Målet i litteraturen er også at udtrykke subjektets intense følelsesliv, dvs. skildre verden set fra den enkelte persons følelsesmæssige perspektiv. Udtryk er et nøgleord for at forstå ekspressionismen. Expression betyder netop udtryk på engelsk, og retningen vil give et indblik i, hvordan et individs følelser farver deres virkelighedsoplevelse. 

Ekspressionismen står på den måde i modsætning til impressionismen, der vil gengive sanseindtrykket. Forskellen ligger i det perspektiv, man ser tingene fra: Ekspressionismen skildrer verden set inde fra menneskets følelsesliv, mens impressionismen skildrer verden udefra i det ...

Teksten herover er et uddrag fra webbogen. Kun medlemmer kan læse hele indholdet.

Få adgang til hele Webbogen.

Som medlem på Studienet.dk får du adgang til alt indhold.

Køb medlemskab nu

Allerede medlem? Log ind