På de følgende sider kan du læse om de vigtigste litterære genrer i romantikkens litteratur.
Et fællestræk ved de litterære genrer er, at de bliver mere frie end tidligere. Forfatterne i romantikken gør op med de strenge regler for, hvordan bestemte genrer skal se ud, og de skaber i flere tilfælde deres egne, nye genrer. Derudover henter de inspiration i gamle folkelige genrer, f.eks. eventyr og viser.
Naturlyrikken handler om menneskets forhold til naturen
I mange af romantikkens digte er det forholdet mellem natur og menneske, der er i centrum. Mennesket spejler sig i naturen og får her adgang til en åndelig virkelighed, der er skjult i den konkrete hverdag. Samtidig retter digtet vores opmærksomhed mod naturen som noget, vi står i tæt forbindelse med og skal passe godt på.
Det vigtigste i naturlyrik er de indtryk og erkendelser, som mennesket får i naturen. Ofte er naturen besjælet, sådan at den kan komme i kontakt med mennesket og give indblik verdens store sammenhænge.
Nogle af de mest kendte naturdigte fra romantikken er Adam Oehlenschlägers “Morgen-Vandring” (1805) og “Simon Peder” (1805). Steen Steensen Blicher skriver også naturlyrik, hvor jeget beskriver sig selv gennem naturen. Det ser vi bl.a. i digtsamlingen Trækfuglene.
Kærlighedsdigtene udtrykker hengivenhed og længsel
Mange romantiske digte handler om kærlighed. Kærligheden kan se ud på flere måder.
Nogle kærlighedsdigte fra romantikken er såkaldte besyngelser, dvs. hyldester af den elskede. De fremhæver, hvor smuk og skøn den elskede er, og hvor hengivent og kærligt det lyriske jeg elsker sin elskede. Derudover udtrykker besyngelserne ofte en stærk længsel. Det kan f.eks. være længsel efter...