Steen Steensen Blicher (1782-1848)
Den poetiske realisme i dansk litteratur er domineret af Steen Steensen Blicher og hans noveller. Blicher skriver en lang række noveller i tiden 1824 til 1842, bl.a. ”Sildig Opvaagnen”, ”Hosekræmmeren”, ”Præsten i Vejlbye” og ”E Bindstouw”. I disse noveller kommer den poetiske realismes temaer og litterære træk til udtryk.
Temaer hos Blicher og i den poetiske realisme
Det lokale miljø: I den poetiske realisme bliver små lokale og ’ubetydelige’ landmiljøer gjort til et tema i litteraturen. I folkelivet på den jyske hede finder Blicher eksempelvis fortællestof, der kan sige noget interessant både om lokalmiljøet og om den menneskelige eksistens i dybere forstand.
Spænding mellem idealer og realiteter: Novellerne viser ofte, hvordan de jordiske realiteter står i modsætning til Romantikkens idealer om ultimativ mening og sammenhæng.
Skæbnen: Hos Bli...