Menneskesyn

Mennesket skal sættes fri

Oplysningstiden lægger afstand til tankerne om mennesket som syndigt og ufuldstændigt, sådan som det har været tilfældet i middelalderen og barokken. I stedet har oplysningstænkere et positivt menneskesyn, hvor man opfatter individet som fornuftigt. Individet skal blot lære at bruge sin fornuft og dømmekraft og på den måde blive et frit, selvstændigt menneske.

Udviklingen i menneskesynet betyder, at man i kunsten og litteraturen lægger barokkens strenge gudstro og lidt overdrevne udtryk bag sig. Nu skal oplevelsen af orden og mening komme fra mennesket selv. Derfor bliver kunsten også mere virkelighedsnær og mindre religiøs. 

Oplysningsfilosofferne hævder også, at alle mennesker fra naturens side er lige og frie. Mod slutningen af perioden fører det til, at man formulerer de første menneskerettigheder (kvinder, slaver og f.eks. indianere var dog ikke inkluderet i rettighederne)....