Menneskesyn og idéer

Mennesket skal sættes fri

Oplysningstiden er kendetegnet ved at lægge afstand til tankerne om mennesket som syndigt og ufuldstændigt, sådan som det har været tilfældet i middelalderen og barokken. I stedet har oplysningstænkere et positivt menneskesyn, hvor man grundlæggende opfatter individet som fornuftigt. Individet skal blot lære at bruge sin fornuft og dømmekraft og på den måde blive et frit og selvstændigt menneske.

Gennem kundskab og oplysning skal mennesket nu lære at tænke selv og stå på egne ben. Det fik den betydning for kunsten, at man lægger barokkens strenge gudstro og pompøse kunst bag sig. Nu skal oplevelsen af orden og mening komme fra mennesket selv. Derfor bliver kunsten også mere virkelighedsnær og mindre religiøst anlagt. 

Oplysningsfilosofferne hævdede derudover, at alle mennesker fra naturens side er lige og frie, og mod slutningen af oplysningstiden førte det til, at man formulerede de første menneskerettigheder, som i princippet burde gælde for alle (kvinder, slaver og f.eks. i...

Teksten herover er kun et uddrag. Køb medlemskab for at læse den fulde tekst.

Få adgang til hele Webbogen.

Som medlem på Studienet.dk får du adgang til alt indhold.

Køb medlemskab nu

Allerede medlem? Log ind