Ludvig Holberg (1684-1754)

Holberg kæmper for oplysningen

Ludvig Holberg er blandt de vigtigste forkæmpere for oplysningen i Danmark. Allerede tidligt i 1700-tallet, hvor barokken og pietismen ellers på skift dominerer, sætter han Oplysningstidens projekt igennem. Han skriver bl.a. et historieværk i 1711 og et skrift om naturret i 1716, dvs. retstænkning (jura), der alene bygger på fornuften. Senere i sin karriere skriver han essays, der afspejler hans fornuftsprægede livsanskuelse. Ved siden af sit forfatterskab er han også professor i filosofi og historie.

I 1719-20 digter Holberg eposet Peder Paars, der er en dansk parodi på Vergils store helteepos Æneiden om Det romerske riges grundlæggelse. Hans væsentligste bidrag til litteraturen er dog uden tvivl, at han i 1720’erne skriver en række komedier til det første danske teater, som åbnes i Grønnegade i København i 1722. Desuden skriver Holberg i 1741 den satiriske roman Niels Klims underjordiske Rejse, hvor han på en indirekte måde kritiserer samfundets indretning. Niels Klim er skrevet med inspiration fra den engelske forfatter Jonathan Swifts roman Gullivers Rejser fra 1726.

Holbergs komedier

Ludvig Holbergs komedier følger det klassicistiske drama i indhold og opbygning med de tre enheder og en konflikt som omdrejningspunkt. De har en harmonisk form, der udtrykker troen på, at ”det gode, det sande og det skønne” er de grundlæggende idealer i verden, og at disse idealer kan nås ved fornuftens brug.  Holbergs komedier er i overensstemmelse med Aristoteles’ normer for dramaet og har Molières komedier som væsentligste inspirationskilde.

Berømte komedier af Ludvig Holberg:

Den politiske kandestøber (1722)
Jean de France (1722)
Jeppe på Bjerget (1722)
Erasmus Montanus (1723)
Den stundesløse (1723)

Intrigen

Intrigen i Holbergs komedier er den listige handlingsplan, der i sidste ende løser konflikten. Dette foregår som regel bagom hovedpersonens ryg.

Eksempel: I komedien Den Stundesløse vil Vielgeschrey (den stundesløse) fejlagtigt gifte sin datter, Leonora, bort til en simpel bogholdersøn, som Pernille ikke vil have.  Tjenestepigen Pernille sørger vha. en intrige for, at Leonora i stedet bliver gift med den ...

Teksten herover er kun et uddrag. Køb medlemskab for at læse den fulde tekst.

Få adgang til hele Webbogen.

Som medlem på Studienet.dk får du adgang til alt indhold.

Køb medlemskab nu

Allerede medlem? Log ind