Oplysningstiden

Oplysningstiden er en periode, som var synlig i forskellig grad over hele Europa. Den tog sin begyndelse i Frankrig, og derfra spredte oplysningsideerne sig til resten af Europa. Her sætter vi fokus på oplysningstiden i Danmark

Oplysningstiden i Danmark

I Danmark tidsfæstes oplysningstiden ofte til perioden fra 1720 til 1802.

Perioden kendetegnes af troen på fornuften og idéen om, at lærdom og kundskab skal ud til folket. Man lægger barokkens strenge gudstro og pompøse kunst bag sig. Nu skal oplevelsen af orden og mening komme fra mennesket selv.

I Danmark er oplysningstiden først og fremmest en periode, der er synlig i den del af samfundet, som kaldes borgerskabet. Borgerskabet tager i denne periode oplysningstidens tanker til sig om rationalisme, fornuft og også liberalisme. Idealet for borgerskabet bliver at være oplyst og rationel. Vejen til at blive og tænke rationelt og fornuftigt går gennem oplysning. Deraf kommer navnet oplysningstid. Det handler om at gennemgå oplysning for at blive et oplyst og rationelt tænkende menneske.

For at blive oplyst var det nødvendigt at have adgang til viden. Derfor blev der også i oplysningstiden sat fokus på udvikling af videnskab og skole- og universitetssystemet. Borgerskabets børns skoler blev omstruktureret, så børnene fik egentlige fag, som minder om dem, der stadig er på skoleskemaet i dag. Universiteterne gennemgik ligeledes store forandringer i perioden.

Netop på grund af den fokus på viden og oplysning b...

Teksten herover er kun et uddrag. Køb medlemskab for at læse den fulde tekst.

Få adgang til hele Webbogen.

Som medlem på Studienet.dk får du adgang til alt indhold.

Køb medlemskab nu

Allerede medlem? Log ind