Ismer i det moderne gennembrud

Et særkende ved litteraturen fra det moderne gennembrud er, at den tilhører ”realismen”. Realisme er en bestemt litterær stil, der forsøger at give et virkelighedstro og realistisk billede af det, der beskrives. Realismen opstår i 1800-tallet og er i høj grad et opgør med romantikkens tendens til at idealisere og idyllisere natur og mennesker og regne med det guddommelige/åndelige som en aktiv kraft.…

...

Realisme

Realismen er en form for litteratur, hvor begivenheder, personer og miljøer fremstilles på en alment genkendelig måde. På den måde skabes en stærk illusion af virkelighed i teksten, og læseren opfatter handlingen som noget, der lige så vel kunne have fundet sted i virkeligheden.

Realismen som litterær stil i Det moderne gennembrud er kendetegnet ved følgende:

  • Handling: Handlingen er centreret om en eller flere personer og deres forhold til det øvrige samfund (sociale, økonomiske, moralske konflikter osv.).
  • Personer: Personerne er ofte nuancerede, og som læser kommer man dybt…

...

Kritisk realisme

Den form for realisme, som vinder frem i det moderne gennembrud, kaldes ofte for ’kritisk realisme’. Dette skyldes, at denne litteratur næsten altid forholder sig kritisk til bestemte samfundsforhold som fx moral og normer, forholdet mellem kønnene, religionens rolle, social uretfærdighed, betydningen af ens opvækst osv. Årsagerne til problemerne vises derved, at personer, miljøer og s…

...

Naturalisme

En del romaner, noveller og dramaer i det moderne gennembrud bærer præg af den idémæssige og litterære strømning, der kaldes ”naturalismen”. Naturalisme i litteraturen er en underkategori til realismen, og den naturalistiske litteratur er således også realistisk, men på en naturalistisk måde.

Naturalismen tager udgangspunkt i naturvidenskaben og Darwin, og forstår derfor mennesket som et stykke natur – og ikke som et væsen, der står over naturen. Mennesket kan derfor også studeres på en videnskabelig måde, ligesom man studerer naturen, og det er dette, som den naturalistiske litteratur vil gøre. Mennesket er et dyr, og ligesom alle andre dyr er det bestemt af to faktorer:

  1. Arv → dvs. de gener og den biologi, man nu engang er sammensat af.
  2. Miljø → dvs. de livsbetingelser, man vokser op under. Her kan man både tale om det fysiske miljø, dvs. om man er fra landet eller byen osv., og om det sociale miljø, dvs. hvilket samfundslag, man tilhører, hvordan man er opdraget, hvilken skole man har gået i osv.

I det moderne gennembrud skinner naturalismen igennem på en række måder:

  • Emner og temaer: Emnerne er meget realistiske og jordnære.
  • Skrivestil: Skrivestilen er forholdsvis neutral og objektiv. Fortælleren lægger ikke sine egne holdninger ind i fortællingen, men viser blot hvordan tingene forholder sig. Ofte er der mange…

...

Impressionisme

Ligesom naturalismen er den impressionistiske litteratur en underkategori til realismen. Dvs. at en impressionistisk novelle/roman også er realistisk, men på en impressionistisk måde.

I impressionismen maler kunstneren altså sit umiddelbare indtryk, ”impression” på fransk. Dette overfører forfattere som Herman Bang og J.P. Jacobsen til litteraturen, idet de ønsker at gengive virkeligheden som den umiddelbart tager sig ud. Dertil udvikler de en række fortælletekniske greb, som giver os indirekte indblik i personers indre liv, tanker og følelser, uden at disse ’forklares’ af fortælleren.

I det moderne gennembrud viser den impressionistiske teknik sig især på følgende måder:

  • Scenisk fremstilling: Fremstillingen er ofte scenisk, dvs. at vi ser en række ’scener’, lidt ligesom i en film, hvor vi følger personernes handlinger og dialoger udefra. Fortælleren forklarer ikke ret meget, men lader blot personerne agere og tale. Forfatteren udvælger en række scener i personernes liv, som klippes sammen til en fortælling, igen lidt ligesom i en film. Dette ses især hos Herman Bang. 
  • Fortæller: Fortælleren er i 3. person, skjult og ’tilbagetrukket’, oftest med en ydre synsvinkel. Dvs. han forklarer ikke om personerne med indefra syn og fortolker heller ikke deres handlinger, men lader blot personerne handle og tale. Han laver ’dækning’, hvilket vil sige, at han hele tiden sø…

Teksten herover er kun et uddrag. Køb medlemskab for at læse den fulde tekst.

Få adgang til hele Webbogen.

Som medlem på Studienet.dk får du adgang til alt indhold.

Køb medlemskab nu

Allerede medlem? Log ind