Temaer og tendenser

Litteraturen i tressernes konfrontationsmodernisme er domineret af digtgenren. Kun få forfattere skriver romaner eller noveller, mens næsten alle skriver digte. Dette hænger bl.a. sammen med, at man meget gerne vil gøre op med Heretica-litteraturen, der i høj grad var digte. Til dette formål finder man bl.a. inspiration i den tidlige danske modernisme hos fx Joh. V. Jensen og Tom Kristensen, der skrev i begyndelsen af 1900-tallet.

Nulpunktet 

Et centralt tema i konfrontationsmodernismen er det værdimæssige nulpunkt, som man føler, man er nået til efter 2. verdenskrig, hvor alle værdier og troen på menneskeheden så at sige blev ’bombet’ væk. Kulturen opleves som tom for værdier og mening. Også i selve litteraturen føler man, at man er nået et nulpunkt, hvorfra man så kan bygge noget nyt op.

Eksempler: I Klaus Rifbjergs digt ”Nultime” er tiden ”klokken nul”, og i digtet ”Terminologi” tælles lyrikken ned til 0 (begge digte er fra samlingen Konfrontation). 

Søger erkendelse gennem digtningen

Fra det værdimæssige nulpunkt søger konfrontationsmodernisterne at opnå erkendelser af, hvad det vil sige at være menneske i moderne tid. De vil grave dybere og finde sandheder om den moderne virkelighed igennem digtningen. (Dette betyder dog ikke, at det altid lykkes).

Eksempel: I Ivan Malinowskis digt ”Myggesang” er erkendelsen, at det skønne og gode i den moderne verden er så lille som en ’myggesang’, og at det hæslige og brutale er den egentlige sandhed: ”Snart brister alt. Skønheden / er et lille øjebliksbillede i et univers af hæslighed, livet en / galgenfri...

Teksten herover er kun et uddrag. Køb medlemskab for at læse den fulde tekst.

Få adgang til hele Webbogen.

Som medlem på Studienet.dk får du adgang til alt indhold.

Køb medlemskab nu

Allerede medlem? Log ind