Komma mellem helsætninger

En grundlæggende kommaregel hedder, at der skal være komma mellem to sætninger, når det drejer sig om helsætninger (som ikke er adskilt af punktum).

Det vil sige, at der skal være et grundled og et udsagnsled på hver side af kommaet.

Eksempel
Nanna drikker kaffe, for hun kan ikke lide te. 

Grundled markeres med X, og udsagnsled markeres med O:

Nannadrikkerkaffe,forhunkanikkelidete
XO  XO   

Her er altså et sæt grundled+udsagnsled på hver side af kommaet.

Bemærk:
Det gælder også, hvis udsagnsordet står i sin bydeform, fx gå, læs eller spis. Her er grundleddet indbygget.

Eksempel
Læs dine lektier, og spis din mad. 

Læsspis
XO (“Du skal læse dine lektier”)XO (“du skal spise din mad”)

Her er grundled+udsagnsled i ét ord. 

Når du finder ud af, at der skal være et komma, er spørgsmålet så altid: Hvor skal kommaet stå? Svaret er, at kommaet meget ofte skal være før de små sætningsindledende bindeord som:

  • inden
  • for
  • før
  • efter
  • end
  • om
  • uden
  • indtil
  • eller
  • men
  • og

Som i eksemplet: Nanna drikker kaffe, for hun kan ikke lide te.  

Eksempel
De ville gerne drikke kaffe, de gik på café. 
Enten gik de en tur til stranden, eller også gik de ud i skoven.

Komma foran og

Hvis og står mellem to helsætninger, skal der være komma foran og. 

Eksempel:
Nanna drikker kaffe, og Elias drikker te. 

Nanna drikker  Elias drikker
     X          O            X     O        

Husk, at der skal være et grundled og et udsagnsled på begge sider af kommaet. Det vil sige, at der fx ikke skal være komma i denne sætning: 

Jeg går hen i caféen og spiser frokost hver dag. 

Der er kun ét grundled til to udsagnsled: Jeg går   spiser
                                                                             X O          O

Ingen komma foran og

Selvom der normalt også skal være komma mellem to helsætninger med bydeformer, sætter man ikke komma foran og ved bydeformer, der hænger meget tæt sammen. Det er i faste udtryk som fx:

Rend og hop.
Spis og vær glad.
Spis og drik.
Læs og forstå.
Kom og se.

I en opremsning skal der heller aldrig komma foran det sidste og.

Eksempel
Æbler, appelsiner, pærer og blommer.